USA sætter olierekord – hvad betyder det for din benzinpris

USA pumpede 13,6 millioner tønder olie om dagen i 2025 – en ny rekord der kan bidrage til at holde benzin- og dieselpriserne nede.

USA producerede mere olie i 2025 end nogensinde i historien. Landet pumpede i gennemsnit 13,6 millioner tønder råolie om dagen. Det er en stigning på 2,7 procent fra 2024 og svarer til 15,8 procent af den samlede globale produktion.

Til sammenligning producerede Rusland 10,2 millioner tønder dagligt – et fald på 0,6 procent fra året før. Saudi-Arabien nåede 9,7 millioner tønder om dagen, en stigning på 5,7 procent. Alligevel er USA's produktion ca. 33 procent større end Ruslands og ca. 40 procent større end Saudi-Arabiens. Det gør USA til verdens største olieproducent for ottende år i træk.

Skiferteknologien vendte historien

For tyve år siden var USA i tilbagegang som olienation. Produktionen havde været faldende i årtier. Det begyndte at vende i 2008, da skiferteknologien satte gang i produktionen. Skiferteknologi er en udvindingsmetode, der bryder olie løs fra tætte klippeformationer dybt under jordoverfladen.

I 2018 overhentede USA Rusland og Saudi-Arabien. Siden da har landet holdt føringen. EIA – USA's centrale energistatistikbureau – konkluderer, at landet nu er den historisk set største råolieproducent, der nogensinde er registreret.

Hjertet i væksten er Permian-bassinet, som strækker sig over Texas og New Mexico. Alene her produceredes 6,6 millioner tønder om dagen i 2025. Det er fire procent mere end i 2024 og svarer til næsten halvdelen af hele USA's samlede output.

EIA forventer, at den samlede amerikanske produktion holder sig tæt på 13,7 millioner tønder dagligt i 2026. I 2027 stiger den til over 14 millioner tønder. Væksten sker, selv om prisen på WTI – West Texas Intermediate, den amerikanske referenceolie – i 2025 gennemsnitligt lå på 65 dollar per tønde. Det svarer til ca. 450 kroner. Prisen er lav historisk set, og alligevel fortsatte produktionsvæksten.

Det amerikanske indenlandske olieforbrug steg også i 2025. Forbruget var tæt på niveauet fra 2018 – og nær de niveauer landet havde inden covid-19-pandemien.

Hormuz-krise løftede eksporten til rekord

Krisen om Hormuz-strædet satte skub i efterspørgslen efter alternativ olie. Strædet er en smal vandvej ved indgangen til Den Persiske Golf og transitrute for en stor del af verdens olieeksport. Da krisen prægede strædet i begyndelsen af 2026, søgte mange oliekøbere mod andre leverandører.

I april 2026 steg USA's samlede eksport af olie og olieprodukter med 15 procent sammenlignet med marts, som i sig selv var en rekordmåned. Råolieeksporten alene nåede 5,6 millioner tønder dagligt. Det er 21 procent over den hidtil højeste månedlige eksport, der stammer fra december 2023.

Rusland og Saudi-Arabien bremset af krig og aftaler

Ruslands produktion er under pres. Ukrainske angreb på russisk energiinfrastruktur har gjort det svært at opretholde outputtet. Det viser sig i faldet på 0,6 procent i 2025.

Saudi-Arabien øgede sin produktion, efter at OPEC+ lempede sine frivillige produktionsbegrænsninger. OPEC+ er en alliance af olieproducerende lande, der koordinerer produktionsmål for at påvirke priserne på det globale oliemarked. Med en stigning på 5,7 procent nåede Saudi-Arabien 9,7 millioner tønder dagligt. Det svarer til 11,3 procent af verdens samlede råolieproduktion – klart under USA's 15,8 procent.

Hvad betyder det for din benzin- og dieselpris?

Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag prisen på benzin og diesel. Når USA producerer og eksporterer rekordmængder, øges det globale udbud. Et større udbud trækker typisk priserne nedad.

Den endelige pris, du ser ved pumpen, afhænger dog af mere end råolieprisen alene. Afgifter, raffinaderingsomkostninger og kronekursen over for dollar og euro spiller alle ind. Men grundstenen sættes i høj grad af den globale råolieproduktion – og her er USA den tunge spiller.

Med fortsat stigende produktion i sigte er der grundlag for relativt stabile råoliepriser i 2026 og 2027. Forudsætningen er, at nye geopolitiske begivenheder ikke igen begrænser adgangen til de globale olieruter.