Tankertrafikken i Hormuz bryder sammen efter ny eskalering

Tankertrafikken i Hormuz-strædet er brudt fuldstændigt sammen. USA og Iran er igen begyndt at affyre missiler mod hinanden. Præsident Donald Trump har erklæret det seneste midlertidige våbenstop for ovre og kaldt den iranske ledelse for løgnere og snydere. Olieprisen er steget kraftigt i kølvandet.

Det er kun tre uger siden, at et midlertidigt våbenstop skabte ny optimisme på energimarkederne. Tankertrafikken genåbnede gradvist. Olie- og gaspriserne begyndte at falde. Markedet forventede, at det øgede udbud ville stabilisere priserne. Nu er den optimisme erstattet af ny uro.

Torsdag morgen registrerede skibssporingsdata kun én enkelt tanker i bevægelse i strædet. Det var et supertankskib ramt af internationale sanktioner, der sejlede langs den iransk-kontrollerede del af ruten med et iransk containerskib som følge. Langs ruten tættere på den omanske kyst – normalt anset som under amerikansk kontrol – var der ingen bevægelse at spore.

Det er et dramatisk fald. Da våbenstoppet holdt, passerede i gennemsnit 34 tankere om dagen igennem strædet. Den 24. juni toppede det med 59 fartøjer på ét enkelt døgn. Onsdag nåede tallet kun op på 14. Nu er det tæt på nul.

Mindst fire fartøjer snur om

Mindst fire store fragtskibe vendte om onsdag, da de nåede frem til strædet. Tre af dem var tomme LNG-tankere – fartøjer specialbygget til transport af flydende naturgas. De var på vej ind i Den Persiske Golf for at laste ved Qatars anlæg i Ras Laffan, et af verdens største eksportterminaler for flydende naturgas. Alle tre opgav forsøget sent tirsdag aften.

Den fjerde var en supertanker med råolie til Indien. Den ændrede kurs, efter at Iran tirsdag angreb tre handelsskibe inde i Hormuz-strædet.

Qatar er en af verdens største LNG-eksportører, og Ras Laffan er knudepunktet for den eksport. En del af den flydende naturgas ender i Europa. Gentagne forstyrrelser i strædet kan over tid sætte europæiske gaspriser under pres – og det påvirker energiregningen for danske forbrugere.

Olieprisen stiger

Olieprisen er steget kraftigt siden eskaleringen. Det er bemærkelsesværdigt, fordi den hidtil var på vej ned. Forventningen var, at den genoptagne tankertrafik ville øge udbuddet og holde priserne nede. Det scenarie brast.

Med trafikken i strædet næsten gået i stå er spørgsmålet, om og hvornår normaltrafikken genoptages. Usikkerhed på energimarkederne driver typisk priserne opad – og det er præcis det, der sker nu.

Det vigtigste energikryds i verden

Hormuz-strædet er en smal vandvej – kun 34 kilometer bred på det smalleste sted – der forbinder Den Persiske Golf med Det Arabiske Hav. Rundt regnet én ud af fem tønder olie, der handles på verdensplan, passerer igennem her. Det drejer sig om olie fra Saudi-Arabien, Irak, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Qatar eksporterer også størstedelen af sin naturgas ad samme rute.

Iran kontrollerer den nordlige bred af strædet. Det giver landet et strategisk greb om det globale energisystem. Det er en magt, Iran bruger aktivt i konflikter med USA og vestlige allierede.

Hvad kan du forvente ved pumpen?

Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag prisen på benzin og diesel i Danmark. Når råolien stiger på verdensmarkedet, følger pumpeprisen typisk med inden for et par dage.

Benzin- og dieselpriserne herhjemme er sammensat af råolieprisen, raffineringsomkostninger, transport og afgifter. Afgifterne er faste og bevæger sig ikke med olien. Men råoliedelen udgør en stor del af det, du betaler ved pumpen. Og netop den del bevæger sig, når situationen i Mellemøsten eskalerer.

Varig lukning af Hormuz-strædet vil meget sandsynligt trykke benzin- og dieselprisen op herhjemme i de kommende dage. En hurtig diplomatisk løsning vil begrænse effekten. Ingen af delene er sikre. De næste dages udvikling vil have direkte indflydelse på, hvad du betaler næste gang du tanker.