Seks amerikanske stater justerer brændstofafgifter fra 1. juli

Fra 1. juli justerer seks amerikanske stater brændstofafgifterne. Det sker, selv om oliepriserne er faldet markant de seneste uger – og illustrerer, at faldende råoliepriser ikke altid slår igennem ved pumpen.

Oliepriserne falder efter signaler om Iran-aftale

Brent-råolie handles aktuelt til 88–89 dollar (ca. 598–605 kroner) per tønde. WTI-råolie er faldet til 85–87 dollar (ca. 578–592 kroner) per tønde.

Baggrunden er forventninger om en fredsaftale mellem USA og Iran, der kan åbne Hormuz-strædet for fuld sejlads igen. Strædet har siden konflikten brød ud begrænset den globale olieforsyning og drevet priserne i vejret.

Den nationale gennemsnitspris på benzin i USA er nu 7,46 kroner per liter – et fald fra 8,12 kroner per liter for kun en måned siden. Markedsanalytikere advarer dog om, at fremtiden er usikker. Hormuz-strædet er fortsat reelt lukket, og enhver forværring i situationen kan vende priserne hurtigt.

Seks stater justerer brændstofafgifter fra 1. juli

Mens råolien falder i pris, er bilister i seks stater klar til at møde afgiftsændringer:

• Californien hæver benzinafgiften fra 1,10 til 1,14 kroner per liter som del af en automatisk inflationsjustering hvert år. Gennemsnitsprisen i staten er 10,47 kroner per liter – den højeste i hele USA.
• Illinois suspenderer en planlagt inflationsjustering i seks måneder. Afgiften forbliver på 0,87 kroner per liter. Bilister i staten betaler alligevel i snit 8,05 kroner per liter – noget af det dyreste i landet.
• New Jersey justerer sin variable petroleumsafgift hvert år for at sikre en stabil indtægt til statens infrastrukturfond. Det er et lovkrav, at fonden modtager over 14 milliarder kroner om året til veje, broer og jernbaner. Benzinprisen er aktuelt 7,55 kroner per liter.
• Michigan omstrukturerede sit afgiftssystem i januar. Staten afskaffede en salgsskat på seks procent og erstattede den med en fast afgift svarende til 0,94 kroner per liter. Ændringen er stort set neutral for bilisterne, men øremærker nu alle afgiftsindtægter til veje og broer. Benzinprisen er 7,69 kroner per liter.
• Maryland hæver benzinafgiften med 0,01 kroner per liter til 0,84 kroner per liter fra 1. juli. Stigningen er fastsat af en inflationsformel fra 2013. Benzin koster i snit 7,05 kroner per liter i staten.
• Mississippi hæver benzin- og dieselafgiften med 0,05 kroner per liter fra 1. juli. Det er første trin i en flerårig plan, der i alt øger afgiften med 0,16 kroner per liter frem mod 2027. Staten har fortsat noget af landets laveste benzinpris: 6,68 kroner per liter.

USA debatterer pause i føderal benzinafgift

Afgiftsændringerne i staterne forstærker debatten om en midlertidig pause i den føderale benzinafgift. Præsidenten har tilkendegivet støtte til ideen.

Den føderale benzinafgift på 0,33 kroner per liter finansierer normalt vejinfrastruktur i hele USA. En tre måneders suspension vil ifølge den amerikanske tænketank Tax Foundation koste infrastrukturfonden knap 61 milliarder kroner. En seks måneders suspension vil koste næsten 88 milliarder kroner.

Til gengæld er besparelsen for bilisterne beskeden. Den gennemsnitlige amerikanske bilist vil spare 41–75 kroner om måneden. Det svarer kun delvist til den prisstigning, mange har oplevet siden oliepriserne begyndte at stige tidligere i år.

Energi bag størstedelen af inflationen i USA

Energipriserne er den dominerende drivkraft bag inflationen i USA. Forbrugerpriserne steg 4,2 procent i maj sammenlignet med et år tidligere. Det er det højeste niveau i tre år. Energi stod bag næsten 60 procent af den samlede månedlige prisstigning.

Selv om benzinpriserne er faldet de seneste uger, presses transport- og forsyningspriser stadig af dyrere energi. Markedsanalytikere advarer om, at risikoen for en skarp prisstigning ikke er forsvundet. Alt afhænger af, hvad der sker i Mellemøsten.

For danske bilister er historien en påmindelse om en velkendt mekanisme. Globale råoliepriser slår igennem ved pumpen overalt i verden. Men statsafgifter, geopolitik og lokale markedsforhold afgør, hvor meget – og hvornår – prisfaldet rent faktisk mærkes.