Priskrig i Golfen: Saudi Arabien kapper prisen med 11 dollar

Saudi Arabien kapper sin augustpris for råolie til Asien med 11 dollar per tønde. Det er det største prisfald på månedsbasis i to årtier. Nabolandene UAE, Irak og Kuwait følger med endnu dybere rabatter i en priskrig, der nu er åbenlys.

Sjælden rabat under referencepris

Saudi Arabiens vigtigste råoliekvalitet, Arab Light, sælges nu til 1,50 dollar under Oman/Dubai-benchmarken – det regionale referenceniveau, som golfstaternes eksport til Asien prissættes op imod.

At sælge under dette niveau er historisk usædvanligt for Saudi Arabien. De seneste to gange skete det under priskrigen i 2015 og i foråret 2020, da Covid-nedlukningerne kvalte efterspørgslen og OPEC+-producenterne satte priserne ned for at forsvare volumen frem for pris.

Konkurrenterne byder endnu lavere

Saudi Arabiens prisfald er stort, men naboproducenterne fra Golfen overgår det. UAE, Irak og Kuwait tilbyder dybere rabatter. De har tilmed et logistisk trumfkort: de laster dele af deres råolie fra havne uden for Hormuzstrædet – primært Sohar i Oman og Fujairah i UAE.

Det giver asiatiske raffinaderier to fordele på én gang. De betaler en lavere råoliepris og slipper for de øgede fragtomkostninger, som transit gennem den persiske Golf medfører.

Fragtomkostningen for en supertanker fra Sohar anslås til 4–5 dollar per tønde. Fra Saudi Arabiens centrale eksportanlæg Ras Tanura – der ligger inde i strædet – er prisen for en tilsvarende transport mere end dobbelt så høj.

Ifølge Reuters oplyser en kilde ved et indisk raffinaderi, at UAE's råoliekvaliteter Upper Zakum og Das tilbydes til minus 7 dollar per tønde under benchmarken. Det efterlader lidt grund til at vælge Saudi Arabiens olie, når alternativerne er billigere og lettere at fragte.

Hormuzstrædet – forstyrrelsernes knudepunkt

Hormuzstrædet er et smalt farvand ved indgangen til den persiske Golf. Mere end 20 pct. af verdens samlede oliehandel passerer herfra ud i Omanbugten. Siden Iran-konflikten brød ud for over fire måneder siden har transitten gennem strædet været stærkt begrænset.

For knap tre uger siden åbnede strædet tentativt igen. Men det er skrøbeligt. Tirsdag nat angreb Iran tankskibe. USA svarede med luftangreb på iranske mål og tog samtidig de undtagelsestilladelser tilbage, der havde givet visse lande mulighed for at købe iransk olie på trods af sanktionerne.

Golfstaternes satsning på en hurtig normalisering er altså langt fra opfyldt. Alligevel kæmper producenter fra Saudi Arabien til Kuwait videre om kunderne. De har i måneder ophobet råolie i landbaserede lagre og i tankskibe blokeret inde i Golfen og presser nu for at komme af med beholdningerne og genetablere produktionen.

Kina afventer

Kina er Asiens – og verdens – største importør af råolie. Men landet har de seneste fire måneder skåret markant ned på sine indkøb. Inden konflikten toppede byggede Kina strategiske reserver op. Landets samlede råolielager estimeres nu til over 1,3 milliarder tønder.

Kinesiske raffinaderier venter på to ting: yderligere prisfald og mere stabil sejlads i Hormuz. Golfstaternes priskrig er i vid udstrækning en kamp om at lokke Kina tilbage som aktiv køber. Den, der byder lavest og leverer sikkert, vinder.

Hvad betyder det for benzin og diesel?

Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag prisen på benzin og diesel. Når verdens største eksportlande sænker råolieprisen for at vinde kunder, trækker det principielt i en gunstig retning for forbrugere ved pumpen.

Men der er en forsinkelse. Fra et fald i råolieprisen til prisændringen slår igennem på prisskiltet ved din lokale tankstation kan der gå uger. Valutakursen på dollaren over for den danske krone og de hjemlige energiafgifter spiller desuden en selvstændig rolle for det endelige beløb, du betaler.

Situationen kan vende hurtigt. En ny eskalering i Hormuzstrædet kan sende råolieprisen op igen og ophæve ethvert fald ved pumpen.

Priskrigen er i gang. Hvem der vinder den – og hvornår – afhænger af, hvad der sker i det smalle stræde de næste uger.