Oliepriser dykker – men risikoen for nye prischok er stor
Råolieprisen er faldet til niveauerne fra før krigen i Mellemøsten, men det skrøbelige forhandlingsgrundlag med Iran og historisk lave globale lagre holder risikoen for nye prischok i live.
Råoliepriserne er faldet tilbage til niveauerne fra før krigen i Mellemøsten. Det kan betyde et nedadgående pres på din benzin- og dieselregning – men markedet er langt fra stabilt.
Siden USA og Iran i midten af juni indgik et forhandlingsgrundlag, og trafikken gennem Hormuzstrædet langsomt er vendt tilbage, er råoliepriserne faldet markant. Analytikere, investeringsbanker og handlende forventer nu, at det globale oliemarked kan stå over for et overskud allerede i 2027. Det vil presse priserne yderligere ned.
Mange handlende på råvaremarkederne har over den seneste måned vendt sig mod oliepriserne og satser på, at priserne fortsætter sydover resten af 2026.
Forudsigelser peger mod 400 DKK pr. tønde
Citigroup forventer, at Brent-råolie – referencepunktet for europæiske oliepriser – kan falde til ca. 60 dollar pr. tønde. Det svarer til godt 400 DKK ved nuværende valutakurser. Det forudsætter, at handelsstrømmene normaliseres fuldt ud, og at USA og Iran finder en varig løsning. Goldman Sachs peger i samme retning og forudser et markant markedsoverskud næste år.
Lavere råoliepriser slår typisk igennem ved pumperne som lavere benzin- og dieselpriser – dog med en vis forsinkelse og afhængigt af raffinaderimarginer og lokale afgifter.
Aftalen med Iran er endnu ikke en fredsaftale
Det er vigtigt at forstå, hvad aftalen med Iran faktisk indebærer. Det er ikke en egentlig fredsaftale. Det er et forhandlingsgrundlag – en ramme for at forsøge at nå en aftale inden udgangen af august. Konkrete fremskridt er stort set usynlige, og situationen kan forværres igen når som helst.
Iran har ikke opgivet kravet om at opkræve afgifter for sikker passage gennem Hormuzstrædet. Strædet er et smalt farvand ud for Iran, og en stor andel af verdens olieeksport fra Golfen passerer igennem det. Skibsejere og operatører er fortsat usikre på betingelserne.
USA ønsker at holde oliepriserne nede – særligt med næste kongresvalg i horisonten. Det giver incitament til at presse på for en aftale. Men indrømmelser vil sandsynligvis være nødvendige, og Irans atomprogram er stadig ikke adresseret i forhandlingsgrundlaget.
Lagrene er historisk lave
Under konflikten er de globale olielagre blevet kraftigt udtømt. Regeringer – herunder USA – tappede fra strategiske reserver for at dæmpe priserne. De amerikanske strategiske oliereserver er nu på det laveste niveau siden 1985. Der er ingen buffer tilbage til at absorbere et nyt chok.
Analysevirksomheden Energy Aspects vurderede sidst i juni, at markedet er farligt udsat over for næste chok. Oxford Institute for Energy Studies, et britisk energiforskningsinstitut, understreger, at lave lagre gør priserne mere tilbøjelige til pludselige stigninger.
Genopbygning af lagrene vil tage tid. Goldman Sachs vurderer, at kapløbet om at genopbygge udtømte lagre ikke vil modveje et kommende markedsoverskud, da Hormuz-trafikken gradvist normaliseres.
Kina vil vende tilbage til markedet
Kina er en vigtig faktor. Siden priserne steg kraftigt i de første dage af krigen, har Kina holdt sig væk fra spotmarkedet – markedet for øjeblikkelige råolikøb. Det har Kina kunnet tillade sig, fordi landet anslås at have opbygget over 1,3 milliarder tønder råolie i kommercielle og strategiske lagre inden konflikten startede.
Kinas olieimport er faldet fire måneder i træk. I juni nåede søbårne råolieleverancer til Kina det laveste niveau siden mindst 2016, ifølge data fra energianalysevirksomheden Vortexa. Det vil ændre sig. Når Kina vender tilbage til spotmarkedet, vil efterspørgslen stige – og med det priserne.
Vortexa vurderer, at genopbygningen af lagre i det bredere Asien vil ske gradvist. Det begrænser det umiddelbare opadgående pres, men stigende asiatisk efterspørgsel vil presse priserne op på sigt.
Hvad betyder det for din benzinpris?
Hvis de globale oliepriser forbliver lave resten af 2026, kan du forvente et nedadgående pres på benzin- og dieselpriserne herhjemme. Men der er ingen garanti.
En ny eskalering i forholdet mellem USA og Iran kan sende oliepriserne op igen. Med historisk lave globale lagre vil der ikke være noget buffer til at dæmpe et nyt prischok. Markedet befinder sig i en skrøbelig ro – og det kan ændre sig hurtigt.