Råolien er billigere – men benzin og diesel er ikke fulgt med ned
Lave brændstoflagre og rekordhøje raffinaderingsavancer holder benzin- og dieselpriserne oppe, selv om råolien er faldet markant efter måneder med lukket Hormuz-stræde.
Råolien er faldet til niveauet fra før Iran-krigen, men du mærker det ikke ved pumpen.
Forklaringen er, at de globale brændstoflagre fortsat er lave. Det gælder benzin i USA, diesel i Europa og flybrændstof på tværs af kontinenter. Prisen på den råolie, som raffinaderierne køber ind, er faldet markant. Men prisen på de færdige brændstoffer, de sælger, er ikke fulgt med.
Det har skabt et sjældent øjeblik for olieraffinaderier verden over: historisk høje fortjenester.
Fra krig til råolieoverskud
USA og Iran indgik en våbenstilstand i midten af juni. Inden da var Hormuz-strædet lukket. Det er den smalle vandvej mellem Iran og den Arabiske Halvø, som al olieeksport fra Den Persiske Golf passerer.
Under lukningen hobede hundredvis af millioner tønder olie sig op på tankskibe og i lagre rundt om i Golfen.
Da strædet åbnede igen, begyndte alle de ophobede tønder at ramme markedet på én gang. Eksporten af mellemøstlig råolie steg fra under 8 millioner tønder om dagen i maj til over 12 millioner tønder i juni. Julitallene forventes at stige yderligere.
Brent-råolie – den internationale referencepris på olie – handles nu til ca. 465 kroner pr. tønde. Det er omtrent samme niveau som inden konflikten begyndte i slutningen af februar. Under krigstiden nåede prisen tæt på 800 kroner pr. tønde.
Benzin og diesel følger ikke med ned
Problemet er, at lavere råoliepriser ikke automatisk giver lavere pumpepriser. Lagerbeholdningerne af benzin og diesel er i bund. At genopbygge dem tager langt længere tid end at losse en råolietanker.
Forsyningskæden for brændstoffer er ikke elastisk. En råolietanker ankommer på få uger. Men at raffinere råolien til benzin, sende det videre i rørledninger og distribuere det til tankstationer over hele Europa og USA er en langsommere proces.
Anlæg, der omdanner råolie til benzin, diesel og flybrændstof, er midt i en rekordperiode. De køber billig råolie og sælger dyr benzin og diesel. Den avance, de opnår på hver tønde råolie, er i USA på det højeste niveau nogensinde. Fagligt hedder det crack spread – forskellen mellem prisen på råolie og prisen på den færdige benzin og diesel.
I USA gik sommerkøresæsonen i gang med benzinlagre på det laveste niveau for denne tid af året i over et årti. Det har presset benzinpriserne yderligere op.
Russiske raffinaderier under angreb
Diesel er endnu mere presset end benzin. Rusland var en af verdens største dieselleverandører. Nu er landet ved at miste stor raffinaderingskapacitet.
Ukraine har i månedsvis systematisk angrebet russiske raffinaderier, brændstoflagre, brændstoftog, tankskibe og eksportanlæg. Ruslands raffinaderier behandler nu ca. 3,9 millioner tønder råolie om dagen. Det er det laveste niveau i mere end 21 år og over 1,4 millioner tønder færre end på samme tidspunkt i fjor.
Senest bekræftede Ukraine angreb på Syzran-raffinaderiet, et brændstoftog, 10 russiske tankskibe og fire færger. Det kom oveni gentagne angreb på store anlæg ved Omsk, som gradvist reducerer Ruslands evne til at producere brændstoffer.
Rusland har reageret med at indføre eksportforbud på benzin og begrænse dieseleksporten. Lange køer er set ved tankstationer i dele af landet. Myndighederne rationerer brændstof i visse regioner. Rusland importerer nu endda flybrændstof – et land der i årevis selv eksporterede det.
Det mærkes i Europa. Russisk diesel var indtil for ganske nylig en af Europas primære importkilder. Erstatningsleverancer er svære at finde hurtigt.
Hvornår falder priserne igen?
Ubalancen vil næppe vare evigt. Når raffinaderier øger produktionen for at udnytte de høje avancer, stiger efterspørgslen efter råolie. Det råolieoverskud, som fulgte med Hormuz-genåbningen, absorberes gradvist.
Men tidshorisonten er usikker. Hvert angreb på russisk raffinaderingskapacitet forsinker genopbygningen af diesellagrene. Desuden kører flere raffinaderier i Mellemøsten stadig under normal kapacitet efter skader under konflikten.
For dig som forbruger betyder det, at du fortsat kan se høje diesel- og benzinpriser. Det sker selv om råolien, der presses til disse brændstoffer, er blevet markant billigere. Den kløft lukker sig til sidst. Spørgsmålet er, hvornår.