Olieproduktion i Mellemøsten stiger – kan benzin falde?

Olieproduktionen i Mellemøsten er steget til mellem 14,6 og 15 millioner tønder om dagen. Det sker i kølvandet på en våbenhvile mellem USA og Iran. Energianalysefirmaet Rystad Energy venter nu en fuld genopretning til niveauet fra februar – tre måneder tidligere end analysehusets seneste prognose.

For dig der tanker benzin eller diesel, er det potentielt en god nyhed. Mere olie på markedet presser typisk råolieprisen ned, og det kan på sigt mærkes ved pumpen.

Produktionen er steget hurtigt

Konfliktens peak kostede verdensmarkedet enormt. Den såkaldte shut-in-produktion – olie der ikke kom på markedet som følge af konflikten – nåede op på 11,7 millioner tønder om dagen for tre uger siden. Det svarer til over ti procent af verdens samlede daglige olieforbrug.

Nu er det tal faldet til 9,6 millioner tønder om dagen. Rystad Energy forventer, at det falder yderligere til under 2 millioner tønder ved udgangen af september. Det ville betyde, at produktionsunderskuddet er næsten elimineret på under et halvt år.

To millioner tønder ekstra olieproduktion er kommet online på blot tre uger. Opsvinget er spredt over hele regionen.

Iran genopretter hurtigst. Det skyldes, at landets anlæg kun var ude af drift kortere tid, og at de fysiske skader var begrænsede. Produktionen forventes at stige fra 2,4 millioner tønder om dagen nu til 3,1 millioner i august. Hvis USA forlænger en midlertidig sanktionslempelse, der udløber i august, kan produktionen nå 3,3 millioner tønder ved årets udgang.

Kuwait har allerede ophævet alle force majeure-erklæringer – den juridiske mekanisme, der suspenderer leveringskontrakter ved krig eller katastrofe – og tilbyder nu ladninger til juli. Saudi-Arabien er på vej mod rekordeksport på 4,5 millioner tønder om dagen via Yanbu, en havneby på landets vestkyst ved Det Røde Hav.

Hormuz er stadig nøglen

Rystad Energy understreger, at Hormuz-strædet forbliver den afgørende faktor. Det forbinder Den Persiske Golf med Det Arabiske Hav, og cirka en femtedel af al verdens olietransport passerer igennem det smalle farvand. Stopper den frie sejlads der, hjælper selv høj produktion ikke.

Selvom stemningen overordnet er optimistisk, er der fortsat usikkerhed. Nye rapporter om angreb mellem USA og Iran dukkede op, efter Rystad Energy offentliggjorde sin seneste prognose. Det ændrer dog ikke det overordnede billede: udbuddet er stigende.

Hvad betyder det for din benzinpris?

Råolieprisen er en af de vigtigste faktorer bag prisen ved pumpen. Når udbuddet stiger, falder råolieprisen typisk. Det smitter af på priserne på benzin og diesel.

Effekten er dog ikke direkte eller øjeblikkelig. Der går normalt to til fire uger, fra råolieprisen ændrer sig, til det kan ses i priserne på tankstationerne. Dollarkursen spiller også ind, fordi råolie handles i amerikanske dollars. Stiger dollaren, stiger olien i pris for danske forbrugere – selv hvis råolieprisen i dollars falder.

Oven i det kommer de faste afgifter og moms, der udgør en stor del af den pris, du betaler ved pumpen. De ændrer sig ikke med råolieprisen og dæmper derfor virkningen af et eventuelt prisfald.

Forløber genopretningen som ventet, og forbliver Hormuz åbent, kan det trykke benzin- og dieselpriserne nedad i løbet af efteråret. Størrelsen og timingen af et sådant fald er dog svær at forudsige præcist.

Usikkerhed er ikke forsvundet

Konflikten er ikke slut. Rystad Energys optimistiske prognose forudsætter, at fredsprocessen fortsætter – men nye angreb er rapporteret, siden prognosen udkom. Situationen kan ændre sig hurtigt.

Analytikere holder særligt øje med, om USA vælger at forlænge sanktionslempelsen over for Iran efter august. Gør de ikke det, risikerer Irans produktion at falde tilbage. Det ville reducere den ekstra olieforsyning, markedet nu regner med.

For nu peger pilene mod mere olie og lavere råoliepriser. Men vejen dertil er fortsat usikker, og danske bilister bør ikke forvente et sikkert og umiddelbart fald ved pumpen.