Oliepriserne stiger efter USA-angreb mod iranske mål nær Hormuz
Militærstrike fra USA mod iranske mål nær Hormuz-strædet har sendt oliepriserne op, og otte ugers faldende amerikanske olielagre øger presset på brændstofpriserne.
USA gennemførte onsdag militærstrike mod iranske mål nær Hormuz-strædet. Det sendte oliepriserne op i de tidlige asiatiske handler.
Prisen på Brent-råolie steg 1,03 procent til 92,39 dollar per tønde – svarende til ca. 633 kroner. Den amerikanske referenceolie WTI (West Texas Intermediate) steg 0,91 procent til 89,00 dollar per tønde, eller ca. 610 kroner.
Angrebene finder sted i en periode, hvor olielagrene allerede er pressede og markederne er spændte. Det giver enhver geopolitisk eskalation – selv kortvarig – ekstra kraft til at drive priserne op.
Helikopter-nedskydning som anledning
Det amerikanske militær kalder angrebene selvforsvar. USA's Centralkommando meddelte, at de amerikanske styrker angreb iranske luftforsvarssystemer, kommandostationer og overvågningsradarer nær strædet. Baggrunden var, at Iran angiveligt skød et amerikansk Apache-helikopter ned i området.
Iran afviste det. Landet betegnede hændelsen som en ulykke og anklagede USA for at bruge den som påskud for et angreb. Den amerikanske præsident lovede i første omgang at reagere. Siden nedtonede han hændelsen med den begrundelse, at piloterne overlevede uskadte.
En uge med skiftende spændinger
Angrebene kom efter en turbulent uge på oliemarkederne. I begyndelsen af ugen udvekslede Iran og Israel missilangreb. Israel havde angrebet det sydlige Beirut – et område, Iran på forhånd havde erklæret som en rød linje. Det pressede oliepriserne op.
Tirsdag så det ud til, at spændingerne aftog. Begge parter fandt et midlertidigt kompromis under pres fra USA og regionale allierede. Det nye sammenstød onsdag har kastet markederne ud i usikkerhed igen.
Tradere holder nu øje med, om der er tale om et isoleret modsvar, eller om det er begyndelsen på en ny optrapning. Markederne er ømfintlige for hvert nyt signal fra regionen.
Ottende uge med faldende lagre
Ud over geopolitikken presses priserne opad af stadigt faldende olielagre i USA. Den amerikanske brancheorganisation API (American Petroleum Institute) oplyste tirsdag, at de amerikanske råolielagre faldt med 9,12 millioner tønder den seneste uge. Det er det ottende fald i træk.
Analytikere diskuterer nu, om markedet nærmer sig det, der kaldes det operationelle minimum – det laveste lagniveau, der kan holdes uden at skabe forsyningsproblemer i produktionen. Det er en tilstand, der historisk set har udløst kraftige prisstigninger.
For dig som bilist betyder de faldende lagre, at priserne ved pumpen er ekstra sårbare over for geopolitiske udsving. Selv et enkelt angreb om natten kan flytte prisen den næste morgen.
Hormuz-strædet – nøglen til verdensforsyningen
Hormuz-strædet er en af verdens mest kritiske olieruter. Omkring 20 procent af al globalt transporteret olie passerer gennem strædet. En forstyrrelse ville sende chokbølger gennem verdensøkonomien og presse brændstofpriserne op – ikke kun i Mellemøsten, men overalt.
Branchens analytikere er uenige om, præcis hvor meget olie der faktisk passerer strædet under de nuværende spændinger. De er heller ikke enige om, hvor hurtigt forsyningerne vil normalisere sig, hvis der indgås en fredsaftale. Selve usikkerheden er nok til at holde priserne oppe.
Markedet har den seneste måned priset ind, at den amerikanske administration ville lykkes med at mægle en bredere aftale med Iran. Når den forventning rystes, svinger priserne.
Iran advarer om gengæld
Den iranske udenrigsminister meddelte, at Iran ikke vil lade angreb stå ubesvaret. Iranske statsmedier meldte efterfølgende om eksplosioner i Kuwait og Bahrain. Det iranske statsmedie Press TV hævdede, at USA's marinebase i Bahrain var et af målene.
Meldingerne er endnu ikke bekræftet af uafhængige kilder. Men de tilføjer yderligere usikkerhed til et marked, der allerede er under pres fra alle sider.
Det velkendte mønster gentager sig: Tradere vejer risikoen for yderligere optrapning op mod håbet om en fredsaftale. Og imens skrumper olielagrene uge for uge.
Hvad betyder det for din brændstofregning?
Råolieprisen er grundlaget for benzin- og dieselpriser ved de danske tankstationer – selv om raffinering, olieafgifter og den aktuelle dollar-kurs til kroner også spiller ind. Stiger råolien, følger pumpen med. Forsinkelsen er typisk en til to uger.
Holder spændingerne ved, og lagrene fortsætter med at falde, peger meget mod højere priser ved tankstationerne i de kommende uger. En fredsaftale kan hurtigt ændre billedet – men foreløbig er usikkerheden stor.