Oliepriser stiger op mod 3 pct. efter israelsk optrapning i Libanon

Oliepriserne steg markant i mandagens tidlige asiatiske handel. Baggrunden er en ny eskalering af den israelske militæroperation i Libanon i weekenden.

Den internationale referencepris Brent-råolie steg 2,43 procent og handlede til 93,33 dollar per tønde – svarende til ca. 645 kroner. Den amerikanske referencepris WTI steg 2,88 procent til 89,88 dollar per tønde, omtrent 620 kroner. Stigningerne afspejler en voksende frygt for, at konflikten i Mellemøsten bevæger sig bort fra en fredsaftale.

Israelske tropper rykker dybere ind i Libanon

I weekenden krydsede israelske soldater Litani-floden i det sydlige Libanon. Litani-floden har længe fungeret som en uofficiel grænse i konflikten. Den israelske hær erklærede alle områder syd for den nærtliggende Zahrani-flod for kampzone og rykkede videre nordpå.

Israelske styrker erobrede derefter Beaufort Castle – en befæstet bakketop med stor strategisk betydning i det sydlige Libanon. Den israelske premierminister beordrede militæret til at intensivere og udvide operationerne mod Hizbollah. Hizbollah er en libanesisk bevæbnet bevægelse, som den israelske regering betragter som den primære modstander i landet.

Fredag afholdt USA mæglede forhandlinger i Washington med israelske og libanesiske embedsmænd. Samtalerne blev beskrevet som produktive. Men med den nye militære optrapning er forhandlingerne nu i fare for at bryde sammen, inden de for alvor er kommet i gang.

Et lukket stræde driver priserne op

En central årsag til det høje prisniveau er, at Iran har lukket Hormuz-strædet. Det er en af verdens vigtigste søveje for olietransport og forbinder Persiske Golf med Det Arabiske Hav. Lukningen har presset forsyningerne og drevet råoliepriserne op i de seneste uger.

Iranske embedsmænd har gjort det klart, at situationen i Libanon er central for enhver langsigtet fredsaftale med USA. Det gør den nye eskalering dobbeltkritisk for oliemarkedet. Dels øger den usikkerheden direkte. Dels gør den en hurtig genåbning af Hormuz-strædet mindre sandsynlig.

USA's præsident udtalte fredag, at administrationen snart vil træffe en endelig afgørelse om at forlænge den eksisterende våbenhvileramme med Iran. Nogen tidsramme for beslutningen blev ikke nævnt. Gentagne rapporter om, at parterne nærmede sig en aftale om at genåbne strædet, fik oliepriserne til at falde kraftigt i løbet af forrige uge. Men ingen aftale er underskrevet, og strædet er fortsat lukket.

Kinas svage tal bremser ikke stigningen

Tal fra weekenden viste, at kinesisk fabriksaktivitet fortsat er svag. Det afspejler de vanskeligheder, verdens næststørste økonomi kæmper med: faldende eksport og deflationspres – altså et generelt fald i priserne, som typisk hæmmer væksten og reducerer energiforbruget.

Kina er verdens største importør af råolie. Under normale omstændigheder ville svagere kinesisk efterspørgsel lægge en dæmper på oliepriserne. Men i øjeblikket overskygger forsyningsrisikoen fra Mellemøsten de negative signaler fra Kina. Markederne fokuserer på det, der kan forstyrre udbuddet – ikke det, der reducerer efterspørgslen.

Hvad betyder det for din benzinpris?

Råolieprisen er det vigtigste enkeltinput i prisen på benzin og diesel ved pumpen. Når Brent-prisen stiger med over to procent på en enkelt dag, lægger det et opadgående pres på brændstofpriserne – også hvad du betaler ved tanken i Danmark.

Det tager typisk et par dage, før en bevægelse i råolieprisen slår fuldt igennem ved pumpen. Jo længere tid Hormuz-strædet forbliver lukket, og jo dybere Israel rykker ind i Libanon, desto større er risikoen for yderligere prisstigninger på benzin og diesel.

Omvendt kan en fredsaftale eller en genåbning af strædet hurtigt trække priserne markant ned. Markedet holder nu vejret og venter på det næste skridt fra Washington, Tel Aviv og Teheran.