Oliepriser falder efter våbenhvile – men billedet er uklart

Oliepriserne er faldet markant denne uge. Årsagen er en 60-dages våbenhvile mellem USA og Iran, der har åbnet Hormuzstrædet for olietankere. Men analytikere advarer om, at prisfaldene bygger på en forventning, der muligvis ikke holder.

Hormuzstrædet er den smalle vandvej, der forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og Det Arabiske Hav. Cirka en femtedel af verdens olieeksport passerer igennem her. Under den forudgående krise sad hundredvis af tankskibe strandet i Golfen. Da våbenhvilen trådte i kraft, begyndte de at forlade strædet i stigende antal – og markederne fortolkede det som starten på en stor forsyningsstigning.

Priserne på råolie dykkede kraftigt. Angolansk råolie solgte med en rabat på ti dollar pr. tønde sammenlignet med referencekursen Brent – det globale benchmarkpris for råolie. En sådan rabat er ikke set i ti år. Kinesiske raffinaderier var samtidig i gang med at sælge oliepartier fra egne lagre, hvilket pressede priserne yderligere ned.

Strandede skibe – ikke ny forsyning

Billedet er dog ikke så enkelt, som markedet umiddelbart reagerede på. Den hollandske storbank ING påpeger, at størstedelen af den øgede trafik ud af strædet består af skibe, der tidligere sad fast i Golfen. Antallet af skibe, der sejler ind mod Golfen for at hente ny last, er langt lavere. Der er med andre ord tale om en engangseffekt – ikke et nyt, vedvarende forsyningsniveau.

Analytikere fra TD Securities advarer om, at markedet er for optimistisk med hensyn til, hvor hurtigt udbuddet vil stabilisere sig. Priserne kan stige igen, når de strandede skibe er afhentet og den indledende effekt er ovre.

Iran angreb et skib – midt under våbenhvilen

Usikkerheden er ikke kun teoretisk. Iran angreb et kommercielt skib nær Oman tidligere på ugen, mens våbenhvilen formelt stadig er i kraft. Det har endnu ikke sendt oliepriserne op igen. Men det understreger, at risikoen i regionen ikke er forsvundet, og at den 60-dages aftale langt fra er en garanti.

Direktøren for det amerikanske energiselskab Phillips 66 estimerede, at 90 til 100 millioner tønder olie er på vej ud af strædet. Han rejste samtidig spørgsmålet om, hvem der vil turde sende skibe ind igen efterfølgende – og om forsikringsselskaberne vil dække risikoen. Forsikring er en praktisk flaskehals. Rederier er tilbageholdende med at sejle ind i risikoområder, hvis de ikke kan få dækning.

Kina og USA mangler begge lagerfyldning

Under krisen klarede markedet sig delvist ved at tappe olielagre frem for at importere. Kina, der er verdens største råolieimportør, reducerede sine indkøb og trak i stedet på sine store egne reserver. Det holdt priserne fra at skyde i vejret. Men kinesiske raffinaderier forventes at begynde at købe råolie igen, når de nuværende lagersalg er overstået. Det kan trykke priserne op igen.

USA er i en udsat position. Det amerikanske strategiske oliereserve – en statslig nødlagerbeholdning opbygget til krisetider – indeholder nu 331,2 millioner tønder. Det er det laveste niveau i 40 år og lavere end i 2023, da den daværende administration solgte næsten 200 millioner tønder. USA har et udtalt behov for at genopfylde lageret.

Hvad betyder det for dig ved pumpen?

For dig som bilist er spørgsmålet, om prisfaldet på råolie når frem til benzin- og dieselpriserne ved de danske tankstationer. På kort sigt peger pilene nedad. Men adskillige faktorer kan vende billedet:

• Våbenhvilen er kun 60 dage og kan bryde sammen.
• Forsikringssituationen for tankskibe ind i Hormuz er stadig uklar.
• Kina forventes at genoptage store olieindkøb, når lagersalget er slut.
• USA skal genopfylde sine strategiske reserver, hvilket øger efterspørgslen.

Goldman Sachs' råvareanalytikere vurderer, at åbningen af Hormuzstrædet foregår hurtigt og glat. ING og TD Securities er mere forbeholdne og peger på, at effekten af de strandede skibe er midlertidig. Strukturelle usikkerheder hænger stadig over markedet.

Analytikere hos det britiske finanshus IG vurderer, at markederne vil følge nøje med i, om tankskibstrafikken ind i Hormuz genoptages. De vil også holde øje med, om olieproducenternes planlagte produktionsstigninger faktisk realiseres. Prognosen afhænger af, om våbenhvilen holder.