Olielagre tæres ned – benzin og diesel kan blive mærkbart dyrere til sommer

Globale olielagre falder i accelererende tempo, og analytikere peger på risiko for mærkbare prisstigninger på benzin og diesel hen mod sommeren.

Olielagrene verden over er ved at løbe tør – og det kan mærkes ved pumpen til sommer. Hormuz-strædet har været spærret siden begyndelsen af marts, og store mængder råolie fra Mellemøsten er udeblevet fra markedet. Alligevel er priserne ikke eksploderet til rekordniveauer. Forklaringen er, at mange forbrugere simpelthen kører og flyver mindre.

Lagrene tæres ned i accelererende tempo

Globale olielagre uden for Kina falder nu med næsten 1,7 millioner tønder om dagen. I begyndelsen af maj var raten 1,5 millioner tønder om dagen, viser data fra energianalysefirmaet Kpler. Tempoet accelererer – og den buffer, der har holdt priserne i ave, er ved at slippe op.

Kina befinder sig i en særstilling. Landet opbyggede over det seneste år lagre på over 1,2 milliarder tønder, som det nu langsomt trækker på. Men selv de kinesiske lagre er begyndt at falde. Analytikere venter, at Kina inden for de kommende måneder igen vil begynde at købe råolie på spotmarkedet. Når det sker, kan priserne stige brat.

Høje priser har dæmpet forbruget

Der er et paradoks i markedet: de høje priser har selv holdt dem fra at stige endnu mere. Dyre brændstoffer tvinger forbrugere til at ændre adfærd – og det bremser efterspørgslen. I Asien og Europa stiger salget af elbiler markant.

I Kina er olieforbruget faldet med 9 procent, svarende til knap 1,5 millioner tønder om dagen. Faldet er sket hurtigt og med overraskende lidt synlig uro, vurderer analytikere fra den amerikanske investeringsbank JPMorgan. Ifølge analytikerne er forklaringen, at kinesiske forbrugere i stor stil er skiftet til elbiler og elektrisk transport. En række asiatiske lande har desuden indført kortere arbejdsuger og hjemmearbejdsmuligheder for offentligt ansatte for at nedbringe brændstofforbruget.

I USA er situationen en anden. Siden USA gik i krig med Iran den 1. marts, har amerikanske forbrugere betalt ca. 272 milliarder kr. (40 milliarder dollar) ekstra for benzin. Det svarer til ca. 2,7–4,1 milliarder kr. (400–600 millioner dollar) mere om dagen end normalt. Amerikanerne er ikke i samme grad skiftet til elbil som forbrugere i Asien og Europa. I stedet kører de simpelthen mindre og tænker sig mere om ved pumpen. Benzinpriserne er nu de højeste i fire år.

USA's strategiske oliereserve nærmer sig historisk lavpunkt

Presset på forsyningerne afspejles også i USA's strategiske oliereserve (SPR) – en nødreserve, som regeringen kan trække på i krisetider. Reserven er nu inden for ti dage fra sit laveste niveau siden august 1983. Det er et niveau, man sidst så i reservens allerførste år, da den blev oprettet i 1977. Den sikkerhedspude, der normalt dæmper chok i olieforsyningen, er tæt på sin grænse.

Vil forbruget vende tilbage – eller er noget tabt for altid?

Det centrale spørgsmål for oliemarkedet er, om det tabte forbrug vender tilbage, når krisen er løst. Eller om regeringer og forbrugere bevidst vil vælge lavkulstofalternativer som elbiler og vedvarende energi for aldrig igen at havne i en lignende situation.

JPMorgans analytikere stiller spørgsmålet direkte i et nyligt notat: Kan verden egentlig klare sig med 9 procent mindre olie? Det har markedet endnu ikke et svar på – men svaret kan få stor betydning for de langsigtede brændstofpriser.

Sommeren kan bringe skarpere priser

Goldman Sachs' råvareanalytikere vurderer, at den aktuelle adfærdsændring hos forbrugerne vil afbøde noget af presset fra et strammere oliemarked. Men det er kun en midlertidig dæmper.

Lagrene er ved at slippe op. Kina vil vende tilbage til spotmarkedet. Og sommeren nærmer sig – en periode med traditionelt høj efterspørgsel på benzin og diesel. Det samlede billede peger på, at priserne kan stige mærkbart i de kommende måneder. For dig som tanker benzin eller diesel regelmæssigt, kan det betyde højere regninger allerede fra de kommende uger.

Jo længere Hormuz-krisen varer, des dybere bider prisstigningerne sig fast i forbrugsmønstrene. Verden kan ende med at vælge en anden vej ud af afhængigheden af Mellemøstens olie – og den vej kan permanent ændre, hvad du betaler ved pumpen.