Olielagre skal fyldes: op til en milliard tønder på vej

Næsten fire måneder med blokeret olietrafik igennem Hormuzstrædet har afsløret et globalt problem. Mange lande har slet ikke reserver nok til at klare langvarige forsyningsafbrydelser. Nu reagerer landene – og samlet kan de have brug for op til en milliard tønder råolie og brændstoffer til at fylde nye og eksisterende lagre.

Strædet der sendte chokbølger

Hormuzstrædet er verdens vigtigste olierute. Mere end 10 millioner tønder olie passerer dagligt igennem dette smalle farvand mellem Oman og Iran. Da trafikken gik i stå, mærkede verden det hurtigt.

USA's strategiske oliereserve – SPR (Strategic Petroleum Reserve) – er faldet til det laveste niveau siden 1983. Lagrene ved Cushing i Oklahoma er nede på blot 20 millioner tønder. Cushing er leveringspunktet for den amerikanske referenceolie WTI, og eksperter beskriver niveauet som operationelt kritisk.

For asiatiske lande, der er afhængige af olie fra Golfen, har krisen blotlagt en strukturel svaghed. Reserverne er simpelthen for små til at klare den slags chok.

Indien investerer knap 11 milliarder kroner

Indien er det land, der rykker hurtigst. Landet er verdens tredjestørste råolieimportør. Alligevel har den strategiske oliereserve en samlet kapacitet på kun 39 millioner tønder – svarende til otte dages forbrug.

Regeringen har bedt det statsejede energiselskab Oil and Natural Gas Corp (ONGC) om at opføre et helt nyt anlæg til strategiske petroleumsreserver. Investeringen anslås til 1,6 milliarder dollar – svarende til knap 11 milliarder kroner.

Pakistan, Singapore og Australien følger trop

Pakistan inviterer olieproducenter fra Golfregionen til at oplagre råolie ved den planlagte Energy City nær havnebyen Gwadar. Ifølge pakistanske embedsmænd får landet fortrinsret til at benytte reserverne i krisesituationer som krig eller større forsyningsafbrydelser.

Singapore er et af verdens vigtigste oliehandelscentre. Bystaten oplyste i april, at den undersøger muligheder for nye undergrundslagre til brændstof. Energiministeren bekræftede, at man aktivt leder efter underjordiske arealer.

Australien går mest ambitiøst til værks. Landet planlægger at bruge op til 10 milliarder australske dollar – svarende til ca. 47 milliarder kroner – på at opbygge nationale brændstofreserver. Under den nuværende krise måtte Australien hente jetbrændstof fra Kina. Et af landets to raffinaderier var ude af drift på grund af en brand. Australien er medlem af Det Internationale Energiagentur (IEA), men har konsekvent undladt at overholde agenturets krav om reserver til mindst 90 dages forbrug.

Op til en milliard tønder i efterspørgsel

Tallene er store. Nye lagre fra Indien, Pakistan, Singapore og Australien alene kan kræve op til 500 millioner tønder at fylde, ifølge beregninger fra Reuters. Oven i det kommer behovet for at genopfylde de reserver, IEA-landene frigav koordineret i marts – i alt 400 millioner tønder. Det var den største koordinerede frigivelse af strategiske oliereserver i historien.

Hertil kommer de globale lagre, der fortsat drænes i sommersæsonen – selv efter den forsigtige genåbning af Hormuzstrædet. Tilsammen kan det samlede behov nå op på en milliard tønder over de kommende år. Analytikere venter, at det vil lægge et gulv under olieprisen og trække den globale efterspørgsel op fra næste år.

Saudi-Arabien vil have lagre overalt

Også verdens største råolieeksportør tænker i lagertermer. Det statslige saudiske olieselskab Aramco overvejer at udvide sine lagerfaciliteter verden over – det oplyste selskabets bestyrelsesformand for nylig. Aramco råder allerede over lagre primært i Asien. Tanken er at sikre afsætning til kunderne selv under fremtidige forsyningskriser, når centrale søveje ikke kan bruges.

Hvad betyder det for din benzinpris?

Lageropbygningen skaber i sig selv ekstra efterspørgsel efter olie. Det holder priserne oppe. Så længe Hormuzstrædet ikke er fuldt normaliseret, og lagre verden over mangler at blive genopfyldt, er der strukturelt opadgående pres på råolieprisen. Stiger råolieprisen, følger priserne på benzin og diesel typisk med – og det kan du mærke direkte ved pumpen.