Olie og gas løber igennem Hormuz – men over 100 skibe venter stadig

To LNG-tankere og en supertanker har de seneste dage passeret igennem Hormuz-strædet. Det er et forsigtigt tegn på åbning af en af verdens vigtigste energiruter, der har været blokeret siden begyndelsen af marts 2026.

Hvem sejlede, og hvad bærer de?

LNG-tankerne er lastet med qatarsk flydende naturgas. LNG – Liquefied Natural Gas – er naturgas nedkølet til minus 162 grader, så den kan transporteres på skib i stedet for i rør. Skibene er på vej til henholdsvis Pakistan og Kina. Mindst ét af dem lastede sin kargo allerede i slutningen af marts og har siden ventet på klarsignal.

Supertankeren bærer irakisk råolie fra Basrah-havnen ved den nordlige ende af Persiske Golf. Den er på kurs mod Kina. Skibet lastede sin kargo i slutningen af februar og har siden siddet fast ved Hormuz.

Hormuz-strædet – et globalt energiknudepunkt

Hormuz-strædet er et smalt farvand på blot 33 kilometer i det smalleste punkt. Det ligger mellem Iran og Omans halvø. Hvert år passerer energi svarende til omtrent 20 procent af verdens samlede oliehandel igennem dette snævre punkt. Det gælder råolie, raffinerede brændstoffer og LNG fra Qatar, Saudi-Arabien, Irak og De Forenede Arabiske Emirater.

Siden begyndelsen af marts har strædet effektivt været lukket. Hundredvis af tankskibe har ligget strandet i den vestlige del af Persiske Golf og ventet. Det har skabt markant usikkerhed på de globale energimarkeder.

19 tankere igennem – over 100 venter stadig

Ifølge data fra Bloomberg er mindst 19 tankere med råolie og LPG passeret igennem siden 1. marts. LPG – flydende petroleumsgas – bruges bl.a. til opvarmning og industri. Tallene inkluderer kun skibe fra Gulf-stater uden for Iran.

Men situationen er langt fra normaliseret. Over 100 tankere er stadig lammet ved strædet.

De seneste uger har dog vist en forsigtig bevægelse. To supertankere forlod Hormuz ugen forinden og satte kurs mod Kina. To LNG-skibe er tidligere i maj kommet igennem og er nu på vej til Indien.

Iransk rute og mørk tilstand

Iran har udstukket en officiel rute, som alle skibe nu forventes at benytte. De seneste tre fartøjer – de to LNG-tankere og supertankeren med irakisk Basrah-olie – fulgte denne rute.

Ikke alle skibe venter dog på officiel tilladelse. Nogle sejler i det der kaldes mørk tilstand. Det vil sige, at de slukker for deres AIS-transpondere – de elektroniske positionssignaler, der normalt viser et skibs præcise position i realtid for kystvagter og havne. Uden aktiv transponder er skibet langt sværere at spore.

Det emiratiske statsselskab ADNOC – Abu Dhabis nationale energiselskab – har sendt olie og gas igennem strædet på netop denne måde ved hjælp af sin egen tankerflåde.

Hvad betyder det for din brændstofpris?

Blokaden af Hormuz har siden marts bidraget til et opadgående pres på råolieprisen. Stiger råolien, følger benzin og diesel typisk efter med nogle ugers forsinkelse. Det skyldes, at den dyrere råvare skal igennem raffinaderiet og distributionskæden, inden den når pumperne.

En gradvis åbning af Hormuz kan lette presset. Men det kræver, at trafikken normaliseres i et stabilt og vedvarende tempo. Enkeltskibe der slipper igennem er ikke nok til at ændre markedet.

Over 100 tankere venter stadig. Den geopolitiske situation er fortsat uafklaret. De kommende uger vil vise, om den seneste trafik igennem strædet er begyndelsen på en reel normalisering – eller blot midlertidige undtagelser.