Krigen i Iran presser olieprisen – og din benzinregning
Blokaden af Hormuz-strædet presser globale oliepriser op og sender regningen videre til dig ved pumpen, mens lande som Guyana høster gevinst som alternative leverandører.
Krigen i Iran har sendt olieprisen i vejret og presser din benzin- og dieselregning. Årsagen er Hormuz-strædet – den snævre vandvej der normalt transporterer op mod en femtedel af verdens olieeksport. Strædet er blokeret, og det sender indkøbere på jagt efter olie fra andre egne af verden.
For dig der tanker herhjemme, betyder det noget ganske konkret. Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag prisen på benzin og diesel. Stiger den, stiger pumpepriserne typisk inden for dage. Siden konflikten i Iran eskalerede, har de internationale oliepriser bevæget sig markant opad.
Guyana har forvandlet sig på syv år
Et af de lande der tjener mest på situationen, er Guyana i Sydamerika. Landet har under én million indbyggere og var for ikke mange år siden blandt de fattigste i regionen. Siden 2019, da et konsortium ledet af ExxonMobil satte olieproduktion i gang fra det offshore Stabroek-felt, er den guyanesiske økonomi firdoblet.
Konsortiet producerer nu 900.000 tønder olie om dagen. Det gør Guyana til en af verdens hurtigst voksende olieeksportører. Kapaciteten ventes at stige til 1,7 millioner tønder dagligt inden 2030, efterhånden som nye boreprojekter færdiggøres.
Exxon og dets partnere har til dato investeret over 60 milliarder dollar i Stabroek-feltet. Det svarer til mere end 410 milliarder kroner. Feltet rummer anslåede 11 milliarder tønder olie og er en af de største offshore-ressourcer der er opdaget i nyere tid.
Statskassen svulmer
De guyanesiske myndigheder venter at indkassere 4,3 milliarder dollar fra olie i år. Det svarer til knap 30 milliarder kroner og er en stigning på 67 procent sammenlignet med 2025.
Guyana er desuden tæt på at ændre sin aftale med Exxon fundamentalt. Konsortiet er tæt på at have tjent sin investering hjem. Når det sker, stiger myndighedernes andel af overskuddet fra 12,5 procent til 50 procent.
Tre nye projekter er under opbygning: Uaru, Whiptail og Hammerhead. Alle tre ventes klar inden 2029. Uaru er det første og forventes at producere olie inden udgangen af 2026. Et ottende projekt, Longtail, afventer regulatorisk godkendelse.
Hormuz-krisen omtegner oliekortet
Blokaden af Hormuz-strædet har fået store indkøbermarkeder til at revurdere energiforsyningen. Lande der er afhængige af olie fra Den Persiske Golf, søger nu alternative leverandører. Det sætter præmie på olie fra producenter med fri adgang til Atlanterhavet. Forsyningssikkerheden er i sig selv blevet en konkurrenceparameter.
Guyana, Brasilien, USA og Norge nævnes i stigende grad som pålidelige alternativer. Ingen af dem er afhængige af Hormuz for at eksportere. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at krisen kan omtegne det globale energikort permanent – Hormuz-ruten anses ikke længere for at være en sikker forsyningsvej.
Hvad det koster dig ved pumpen
Den internationale råoliepris sætter gulvet for, hvad du betaler for benzin og diesel. En stor del af pumpepriserne er faste afgifter og moms. Men råolieandelen er stor nok til, at en markant prisstigning på verdensmarkedet slår igennem på din regning.
Råolie handles i dollar. Valutakursen mellem kronen og dollaren spiller derfor også ind. En svagere krone giver typisk en højere pris, selv om råolieprisen i dollar ikke ændrer sig.
El som brændstof påvirkes ikke direkte af råolieprisen. Elbilister er på det punkt afskærmet fra de internationale råvaremarkeder og mærker ikke de samme udsving ved ladestationen.
Ressourceforbandelsens risiko
Historien om lande der finder store mængder olie, er ikke altid en succeshistorie. Mange har spildt mulighederne. Det fænomen kaldes ressourceforbandelsen, og Guyana er endnu ikke fri for den risiko.
Landet arbejder på at øge den lokale andel af forsyningskæden, herunder catering, logistik og andre servicefag. Exxon ansøgte senest om tilladelse til at udvikle Haimara-gasfeltet, der kan bane vejen for en decideret guyanesisk gasindustri.
For de globale energimarkeder – og dermed for priserne ved de danske pumper – handler det om, at producenterne uden for Mellemøsten kan dække den forsyning, Hormuz-blokaden har afskåret. Uanset hvad der sker i konfliktzonen, er Guyana og de øvrige atlantiske producenter i en styrket position. De kan sælge mere olie til højere priser – og det er præcis, hvad de gør.