Energichok rammer Europa: inflation stiger til 3,2 procent

Krigen i Mellemøsten har nu stået på i fire måneder. Europa mærker det på energiregningen. Olie- og gaspriser er steget markant, og det sender inflationen op i hele EU og eurozonen.

Den Europæiske Kommission venter nu, at EU's økonomi kun vokser med 1,1 procent i 2026. Det er ned fra 1,5 procent i 2025 og 0,3 procentpoint lavere end ventet for seks måneder siden. Inflationen i eurozonen forventes at nå 3,1 procent i år – en stigning på et helt procentpoint sammenlignet med prognosen fra efteråret 2025. Det er anden energikrise på fire år, og den rammer en økonomi, der endnu ikke er kommet sig over de tidligere prisstigninger.

Energi trækker inflationen op

Eurostat, EU's statistikkontor, offentliggjorde tirsdag sin foreløbige opgørelse for maj 2026. Den viser, at den årlige inflation i eurozonen landede på 3,2 procent – op fra 3,0 procent i april. Det er det højeste niveau siden september 2023.

Energipriserne steg 10,9 procent på et år i maj. Det er den post, der trækker hårdest. Serviceydelser steg 3,5 procent mod 3,0 procent i april.

For dig som forbruger er det ikke kun benzin og diesel, der bliver dyrere. Energiomkostningerne stiger igennem hele forsyningskæden. Det rammer varme, el og mange dagligvarer.

ECB hæver formentlig renten den 11. juni

Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at hæve renten, når bankens styrelsesråd mødes i Frankfurt den 11. juni. Analytikere forventer en stigning på 0,25 procentpoint. Det beskrives som en forsikringsstigning. Formålet er at vise, at ECB er klar til at handle mod inflation – ikke fordi en lille rentestigning i sig selv fjerner energipriserne.

ECB husker erfaringen fra 2022, da banken reagerede sent på inflationen. Den vil denne gang sende et klart signal om, at den ikke gentager samme fejl.

Selv hvis konflikten i Mellemøsten ophørte i morgen, ville inflationen ikke stoppe øjeblikkeligt. Priserne er allerede steget og vil fortsætte med at påvirke eurozonens økonomi, vurderer økonomer. Det afgørende spørgsmål er, om chokket forbliver forbigående, eller om forstyrrelser i forsyningskæderne breder sig yderligere til transport og fødevarer.

Anderledes end 2022

Mange drager paralleller til energikrisen i 2022, da Ruslands invasion af Ukraine betød, at Europa mistede en tredjedel af sin rørgas. Sammenligningen halter dog: situationen er grundlæggende anderledes.

EU er i dag langt mindre afhængig af fossile brændsler end for fire år siden. Udvidelsen af vedvarende energi har svækket koblingen mellem gaspriser og elpriser. Industrien og husholdningerne har desuden reduceret energiforbruget betydeligt. Det dæmper, hvor kraftigt høje energipriser smitter af på resten af økonomien.

Økonomer vurderer, at risikoen for ukontrollabel inflation er lav. Chokket er reelt – men det er mere kontrollabelt end i 2022.

Kommissionen overvejer ekstra råderum

Den Europæiske Kommission – EU's udøvende organ – overvejer at give EU-landene mere frihed til at bruge penge på energitiltag. Ifølge kilder med kendskab til drøftelserne arbejdes der med en model, der tillader hvert land at bruge op til 0,3 procent af bruttonationalproduktet på energirelaterede foranstaltninger. Pengene vil i så fald falde uden for de normale underskudsgrænser i EU's finanspolitiske regler.

Kommissionen understreger, at støtten bør være midlertidig og målrettet. Den offentlige gæld skal holdes i ave. Og afhængigheden af importerede fossile brændsler skal reduceres – ikke dækkes over med kortsigtede tilskud.

Hvad betyder det for din brændstofregning?

Danmark er ikke en del af eurozonen, men det danske energimarked er tæt koblet til resten af Europa. Internationale råoliepriser sætter retningen for benzin og diesel ved de danske tankstationer. Så længe konflikten i Mellemøsten holder olien dyr, forbliver priserne under pres.

Det europæiske elmarked påvirker også den danske elpris. Høje gaspriser i Europa trækker elprisen op, selv når dansk vindkraft producerer for fuld kraft.

En eventuel ECB-rentestigning vil desuden påvirke eurokursen og dermed prisen på importerede varer i Danmark.

Krisen minder om, hvor sårbar energiforsyningen stadig er over for konflikter i produktionsregioner. For forbrugerne er meldingen klar: energipriserne forbliver forhøjede, så længe situationen i Mellemøsten er uafklaret.