Kraftigste olieprisefald siden 2020 – men freden er stadig usikker

Råolien sluttede andet kvartal med det kraftigste prisfald siden 2020. Brent-råolie er faldet knap 40 procent og handles nu til 73,17 dollar – svarende til cirka 498 kroner per tønde. Den amerikanske WTI-råolie handles til 69,71 dollar, eller omtrent 474 kroner per tønde.

Prisfaldene er drevet af optimisme om en fredsaftale mellem USA og Iran. Men analysebanken ING advarer: markedet kan have løbet for langt foran virkeligheden. Tanktrafikken i Hormuz er stadig langt fra normal, og fredsforhandlingerne er kørt fast.

Hormuz: den snævre flaskehals for verdens olie

Strædet Hormuz er en af verdens vigtigste energikorridorer – en smal vandvej mellem Iran og Oman, som knap en femtedel af verdens samlede olieeksport passerer igennem dagligt. Siden USA og Iran gik i åben konflikt, er trafikken gennem strædet faldet markant.

Ifølge ING – den hollandske storbank med en stor råvareanalyseafdeling – passerede kun cirka 11 tankere Hormuz tirsdag. Det er langt under toppen på 24 daglige krydsninger, der blev registreret i slutningen af juni.

Investeringsbanken Morgan Stanley tæller lidt anderledes. Den opgav 35 krydsninger samme dag, inklusive gas- og olietankere. Det var første gang siden krigens udbrud, at dagstallet passerede 30. Uanset tællemetode er trafikken stadig langt fra det niveau, der var normalt før konflikten.

ING's råvareanalytikere konkluderer, at finansmarkederne for øjeblikket prissætter nul geopolitisk risiko ind i oliepriserne. Det svarer ikke til den faktiske situation i regionen.

Fredsforhandlingerne er gået i stå

Iranske embedsmænd meddelte tirsdag, at de ikke vil mødes med amerikanske forhandlere i Doha for at drøfte en fredsaftale. Begrundelsen er, at Iran kræver detaljerne i den eksisterende våbenhvile – indgået tidligere på måneden – afklaret, inden parterne kan gå videre til andre emner som Irans atomprogram.

Den amerikanske præsident overvejer ifølge Wall Street Journal at genoptage fuld krigsførelse som alternativ til forhandlingsvejen. Det tegner et langt mere usikkert billede end det, markederne aktuelt synes at indprise.

ING vurderer på den baggrund, at det er for tidligt at antage en lineær og uforstyrret genopretning af tanktrafikken i Hormuz. Krigen er ikke slut, selv om priserne opfører sig, som om den er det.

Hvad betyder det for din brændstofregning?

Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag prisen på benzin og diesel ved pumpen. Når Brent falder knap 40 procent på ét kvartal, lægger det et fundamentalt pres nedad på brændstofpriserne i Europa – og Danmark er ingen undtagelse.

Der er dog forsinkelse i systemet. Raffinaderier køber råolie måneder i forvejen, og den færdige pris ved tanken afhænger desuden af afgifter og distributionsomkostninger. Det betyder, at benzin- og dieselpriser typisk reagerer langsommere på fald end på stigninger.

Forværres Hormuz-situationen igen – hvad ING beskriver som en reel mulighed – kan råolien stige hurtigt igen. Det kan bremse eller vende de prisfald, som bilister ellers kan håbe på hen over sommeren.

Tre faktorer afgør det videre forløb

• Hvor hurtigt USA og Iran når til enighed om detaljerne i den eksisterende våbenhvile
• Om USA vælger forhandlingsvejen frem for at genoptage militær eskalation
• Om tankrederierne vurderer Hormuz som sikkert nok til fuld sejlads igen

Markedet ser ud til at have indregnet det bedst tænkelige scenarie. ING mener, at det er en risikabel antagelse, og at situationen ikke berettiger den optimisme, priserne afspejler.

For dig som forbruger betyder det, at usikkerheden om brændstofpriserne hen over sommeren forbliver høj. Priserne ved pumpen er faldet fra årets toppunkt, og en videre normalisering er mulig. Men det forudsætter, at krigen og forhandlingerne udvikler sig i den rigtige retning – og det er der ingen garanti for.