Kinas olieimport falder 41 pct. – raffinaderier lukker ned

Kinesiske raffinaderier processerede i juni kun 12,47 millioner tønder råolie om dagen. Det er et fald på 17,7 procent sammenlignet med juni 2025 og det laveste niveau siden marts 2020, da covid-pandemien lukkede store dele af verdensøkonomien ned.

Tallene er offentliggjort af Kinas nationale statistikbureau. De viser, at den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse – andelen af kapaciteten raffinaderierne reelt bruger – faldt til under 60 procent i juni. I maj lå den på 66,3 procent. Et fald på mere end seks procentpoint på én måned er usædvanligt stort og viser, at branchen er under akut pres.

Hormuz-strædet er flaskehalsen

Årsagen skal søges i Hormuz-strædet – den smalle vandvej, der adskiller Iran fra Omans kyst mod syd. Strædet er en af verdens vigtigste olieruter. Omkring en femtedel af den globale olieeksport passerer normalt her. Forstyrrelser i strædet sender hurtigt chokbølger igennem de internationale energimarkeder.

Forstyrrelser ved Hormuz har drevet råolieprisen op. Det har gjort det dyrere for kinesiske raffinaderier at importere den råolie, de har brug for at producere benzin, diesel og andre brændstoffer. Den indenlandske efterspørgsel i Kina er samtidig svag. Det pres fra to sider – høje råvarepriser og lave afsætningspriser – driver raffinerierne til at skære ned.

Kinas samlede råolieimport faldt med 41,3 procent i juni sammenlignet med samme måned i 2025. Det svarer til 7,12 millioner tønder om dagen. Det er det laveste niveau siden oktober 2016. Verdens næststørste økonomi importerer altså i dag markant mindre olie end for næsten ti år siden, målt i volumen.

Raffinaderier lukker enheder for vedligeholdelse

Kinesiske raffinaderiselskaber bruger strategisk vedligeholdelse som sikkerhedsventil. Når det er dyrere at producere end at stå stille, er det mere rentabelt at lukke produktionslinjer ned midlertidigt. Det er præcis den strategi, der udspiller sig nu.

Det kinesiske analyseselskab Oilchem vurderer, at kapacitetsudnyttelsen faldt til 57,72 procent i juni – et yderligere fald på 3,28 procentpoint fra maj. Det er den laveste udnyttelsesgrad i sektoren siden pandemiens begyndelse. Konsulentvirksomheden GL Consulting forventer, at nedlukningen fortsætter i juli. Flere raffinaderienheder ventes at gå i vedligeholdelse, og den svage efterspørgsel giver ikke incitament til at genstarte dem hurtigt.

Hvad betyder det for din benzin og diesel?

Råolieprisen er den primære drivkraft bag prisen på benzin og diesel. Stiger råolieprisen, følger pumpepriserne normalt med et par ugers forsinkelse. Falder den, sker det samme. Skatterne og afgifterne, der udgør en stor del af den samlede literpris i Danmark, forbliver dog altid uændrede. Det er derfor bevægelserne på de globale råoliemarkeder er afgørende for, hvad du betaler næste gang du tanker op.

For dig der tanker benzin eller diesel i Danmark, sætter de kinesiske tal to kræfter i spil mod hinanden. Kina er verdens største importør af råolie. Når landet køber dramatisk færre tønder, trækker det isoleret set den globale råoliepris ned. Det ville normalt føre til lavere priser ved pumpen.

Men den afgørende pointe er: det er forstyrrelserne ved Hormuz, der har udløst Kinas importfald og drevet råolieprisen op. De samme forstyrrelser begrænser samtidig olieudbuddet globalt. Mens kinesisk efterspørgsel falder, falder det globale udbud delvist med – og de to kræfter modvirker hinanden.

Den globale energibalance er dermed i en usædvanlig situation. Historisk lave importvolumener fra Kina møder et presset udbud fra Mellemøsten. Hvilken kraft der vejer tungest, vil afgøre om du i de kommende uger betaler mere eller mindre for benzin og diesel ved de danske tankstationer.

Varer Hormuz-forstyrrelserne ved, vil udbudspresset holde oliepriserne oppe. Aftager de, vil den lavere kinesiske efterspørgsel få mere plads til at trække priserne ned. Lige nu er usikkerheden stor.