Kinas olielager holder prisen nede – men ikke for altid

Kinas import af råolie faldt til 6,36 millioner tønder om dagen i maj. Det er ned fra 11,39 millioner tønder i februar – den sidste måned inden krigen mod Iran brød ud. På tre måneder er importen skrumpet med over 44 procent.

Til trods for det voldsomme importfald kører kinesiske raffinaderier stadig tæt på fuld kapacitet. I maj forarbejdede de 13,5 millioner tønder råolie om dagen. Det er over det dobbelte af importen. Forskellen udfyldes af strategiske olielagre, som landet har opbygget over mere end et år. Analytikere anslår, at Kina siden krigens begyndelse har tappet mere end en milliard tønder fra disse reserver.

Kinas import lå på 8,10 millioner tønder om dagen i april. Faldet fra april til maj er dermed heller ikke småt. Kinesiske raffinaderier forarbejdede 154.000 tønder færre om dagen i maj end i april og 1,9 millioner tønder færre end i maj 2025. Disse fald er dog langt mere moderate end faldet i importen.

Opbygget over et år med billig olie

I over et år inden USA og Israel indledte angrebene mod Iran opkøbte Kina langt mere olie, end landet selv kunne bruge eller eksportere. Det udnyttede stabile priser og rabatter på sanktioneret olie fra Rusland og Iran. Analytikere skønner, at oplagringen skete i et tempo på op mod en million tønder om dagen. Det gav en samlet reserve på anslået en milliard tønder.

Kina offentliggør ikke officielle lagertal. Analytikere beregner dem i stedet ud fra import- og raffinaderingsdata fra firmaer som Kpler og Vortexa. Begge peger konsekvent på massiv oplagring i månederne op til krigens begyndelse. Resultatet er den buffer, der nu holder kinesiske raffinaderier kørende – uden at importregningen er eksploderet.

11 nye oliedepoter under opførelse

Kina er desuden i gang med at udvide sin lagerkapacitet. Landet opfører 11 nye oliedepoter med plads til 169 millioner tønder. Det svarer til to ugers råolieimport og forventes afsluttet inden udgangen af 2026.

Det tilføjes oven i de 180 til 190 millioner tønder kapacitet, som Kina allerede tilføjede i perioden 2020 til 2024. Den langsigtede strategi er klar: landet har i årevis planlagt at have et massivt lagerapparat til rådighed i netop denne type forsyningskrise.

Lagrene holder priserne i ave

Kinas oplagrede olie er en af de vigtigste årsager til, at globale oliepriser endnu ikke er løbet løbsk. Analytikere forventer et voksende underskud på verdensmarkedet frem mod sommeren – efterspørgslen overstiger udbuddet. Krigen vendte det, der i starten af 2026 lignede et kommende globalt overskud, til et underskud på kort tid.

Uden Kinas buffer ville Brent-råolien sandsynligvis allerede handle langt over nuværende niveauer. Analytikere nævner niveauer på over 150 dollar (ca. 1.050 kroner) per tønde som realistiske scenarier, hvis lagrene pludselig var udtømt.

For dig som bilist eller erhvervschauffør har det haft en direkte effekt. Brændstofpriserne er steget siden krigen begyndte, men stigningen er moderat sammenlignet med, hvad den ville have været uden de kinesiske olielagre. Lagrene har absorberet en stor del af chokket.

Hvornår løber bufferen tør?

Det centrale spørgsmål er, hvornår Kina begynder at genopfylde reserverne. Analytikere forventer, at det sker inden udgangen af 2026. Når Beijing drejer på hanen og begynder at importere i stor stil igen, vil det lægge markant pres opad på de globale oliepriser. Kina er verdens største importør af råolie – landets indkøb flytter markedet.

Beijing ønsker næppe at se lagrene fuldstændig tømt. Et udtømt strategisk lager efterlader landet sårbart over for fremtidige forsyningschok – en situation, Kina historisk har forsøgt at undgå.

En voksende gruppe analytikere peger på juli som det mulige vendepunkt, hvor krigens fulde priseffekt begynder at slå igennem på markedet. Hvad det konkret betyder for prisen ved din nærmeste tankstation, afhænger af, hvornår Kina vender tilbage som storindkøber – og om produktionen i Mellemøsten stabiliseres inden da.