Kinas olielagre pressede råolien ned – Saudi Aramco skar 21 dollar per tønde
Kina undgik at købe olie under Iran-konflikten ved at tære på enorme lagre – og det ændrer nu, hvem der reelt styrer de globale råoliepriser og dermed prisen ved din pumpe.
Kina trak 41 millioner olietønder fra sine egne lagre i juni i stedet for at købe på markedet. Det valg frigjorde store mængder Gulf-olie til resten af verden og pressede de saudiske priser markant ned – med konsekvenser for, hvad du betaler ved pumpen.
Kina forberedte sig i 2025
Det er ikke en tilfældig reaktion. USA's energimyndighed EIA estimerer, at Kina i 2025 systematisk fyldte egne lagre med olie i en takt på ca. 900.000 tønder om dagen. Det skete, hver gang priserne var lave. Da konflikten med Iran brød ud, behøvede Kina ikke gå på markedet.
Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderer, at de kinesiske lagertræk i juni var et af de største månedlige udtag, der nogensinde er registreret.
Import faldt, men raffinaderierne kørte videre
Analyseselskabet Kpler estimerede i slutningen af maj, at Kinas skibsimporter af olie var faldet til 6,78 millioner tønder om dagen. Det er det laveste niveau i næsten et årti. I april lå importen på 8,5 millioner tønder. Årsgennemsnittet for 2025 var 10,66 millioner tønder om dagen.
Raffinaderierne skar dog ikke produktionen tilsvarende ned. De tærede i stedet på egne beholdninger. I maj holdt kinesiske raffinaderier mere end 300 millioner olietønder i reserve – nok til at dække importunderskuddet i 60-75 dage uden yderligere indkøb.
Kinas statsreserver voksede endda med otte millioner tønder under konflikten, selv mens de kommercielle lagre faldt med 15 millioner. Beijing bevarede sin strategiske buffer, mens de private raffinaderier leverede markedet fra egne tanke.
Saudi-Arabien skar prisen med 21 dollar per tønde
Kinas fravær fra markedet sendte Gulf-olie til Europa, Indien og resten af Asien i stedet. Saudi Aramco reagerede hurtigt. Selskabet satte prisen på Arab Light-olie til asiatiske kunder ned med fire dollar per tønde for junileverancer. Derefter fulgte yderligere seks dollar for juli. For august kom endnu 11 dollar i rabat.
Samlet faldt prisen med 21 dollar per tønde – svarende til ca. 145 kroner. Det er en af de hurtigste og største prissænkninger fra Saudi-Arabiens side i nyere tid. En olietønde indeholder ca. 159 liter, så råoliebesparelsen udgør ca. 0,90 kroner per liter inden skatter og raffinering. Saudi-Arabiens flagskibsgrade endte med at handles til 1,50 dollar under den regionale Oman-Dubai-referencepris.
Millioner af iranske olietønder strander til søs
Kina vendte også ryggen til iransk olie. Kinesiske raffinaderier skiftede til irakiske, emiratiske og saudiske leverancer, da Gulf-producenterne satte priserne ned. Resultatet var, at 30-34,5 millioner tønder iransk olie lå på skibe i begyndelsen af juli – uden faste aftagere.
Irans olieeksport til Kina forventes at falde til ca. 556.000 tønder om dagen i juli. Det er det laveste niveau siden begyndelsen af 2023.
Kina er den nye markedsstabilisator
I årtier var Saudi-Arabiens reserveproduktionskapacitet oliemarkedets vigtigste stødpude. Steg priserne, kiggede alle mod Riyadh. Nu er der en ny faktor på banen.
Kina styrer ikke sin indflydelse via produktionskvoter som OPEC. Landet bruger i stedet timingen af sine køb. Verdens største olieimportør kan trække sig fra markedet i uger eller måneder. I den tid kan egne lagre absorbere forsyningschok uden at udløse en øjeblikkelig prisstigning.
Kpler bekræfter, at Kinas fravær direkte ændrede priserne på asiatisk olie under konflikten. Handlerne kiggede tidligere næsten udelukkende på Saudi-Arabiens produktionsniveauer. Nu følger de også Kinas lagerstand som et ligeså vigtigt signal.
Hvad betyder det for din regning?
Lavere råoliepriser slår på sigt igennem ved de danske tankstationer. Benzin og diesel følger råoliens prisniveau tæt. Men det tager typisk 2-4 uger, før en ændring i råolieprisen viser sig fuldt ved pumpen – og skatter udgør langt størstedelen af den endelige pris.
Kina skal på et tidspunkt genopfylde sine lagre og igen begynde at købe på markedet. Når det sker, stiger efterspørgslen – og dermed råolieprisen. Hvornår Beijing træffer det valg, er i stigende grad den variabel, hele oliemarkedet holder øje med.