Israelsk-libanesisk våbenhvile presser råoliepriserne ned

En israelsk-libanesisk våbenhvile sendte råoliepriserne ned torsdag morgen. Brent-råolie faldt 1,24 procent til 647 kroner pr. tønde i de tidlige asiatiske handler. Den amerikanske WTI-variant fulgte trop og kostede 636 kroner pr. tønde – ned 1,10 procent.

Prisfaldene er en direkte reaktion på nyheden. De kommer dog efter en usædvanlig urolig uge på oliemarkedet. I starten af ugen steg begge olietyper med mere end fem procent på blot én handelssession. Det skete, da rygter om en nært forestående fredsaftale brød sammen og de militære angreb genopstod.

Hvad den nye aftale indebærer

Aftalen er forhandlet med USA som mægler. Under betingelserne trækker Hizbollah – den libanesiske milits og politiske bevægelse – sine styrker ud af det sydlige Libanon og stopper angrebene mod Israel. Israel og den libanesiske regering arbejder til gengæld mod bredere sikkerhedsordninger for regionen. Den libanesiske hær overtager eksklusiv kontrol over det sydlige territorium og afløser alle ikke-statslige militære aktører.

Den vigtigste mulige konsekvens for oliemarkederne er en kædereaktion. En varig aftale kan bane vejen for en bredere diplomatisk løsning med Iran. Det kan i næste led føre til genåbning af Hormuzstrædet – den smalle vandvej ud for Irans kyst. Strædet er normalt gennemfartsled for en stor del af verdens olieeksport og har været lukket siden konflikten eskalerede.

Markederne er dog tydeligt skeptiske. En tilsvarende USA-mæklet aftale fra april kollapsede hurtigt. Og på trods af den seneste erklæring fortsatte udveksling af ild onsdag – samme dag aftalen blev offentliggjort.

Politisk pres i Washington

Det amerikanske Repræsentanternes Hus vedtog onsdag en resolution, der vil begrænse præsidentens beføjelser til at fortsætte militære operationer mod Iran uden Kongressens godkendelse. Resolutionen er et signal om stigende politisk modstand hjemme i USA. Den ventes dog at støde på hård modstand i Senatet og vil sandsynligvis møde et præsidentielt veto.

Præsidenten antydede onsdag, at forhandlinger med Iran muligvis kan vise fremskridt allerede i den kommende weekend. Den iranske udenrigsminister Abbas Araqchi lød mere tilbageholdende. Han oplyste, at de to parter stadig studerede udvekslede tekster og signalerede ikke noget egentligt gennembrud.

Lagrene falder trods diplomatisk støj

Midt i den geopolitiske uro kom der onsdag også data om den faktiske forsyningssituation. Den amerikanske energimyndighed EIA offentliggjorde sin ugentlige rapport, der viste, at de kommercielle råolielagre i USA faldt med otte millioner tønder i ugen, der sluttede den 29. maj. Det bringer de samlede lagre ned på 433,7 millioner tønder.

Tallene bekræfter det mønster, der har tegnet sig i måneder. Grundvilkårene på markedet er uændrede. For hver dag Hormuzstrædet forbliver lukket, slides de stødpuder ned, der normalt dæmper kraftige prisstigninger. En fredsaftale og en hurtig genåbning vil give markedet noget luft. Men det tager tid at genopbygge de stødpuder, som måneder med lukket stræde allerede har eroderet.

Hvad det kan betyde for din benzin og diesel

Råoliepriser i niveauet 636–647 kroner pr. tønde lægger fortsat et opadgående pres på din benzin og diesel. Forbindelsen fra råoliepris til pumpepris er ikke direkte. Typisk tager det en til to uger, inden udsving i råolieprisen slår igennem på landets tankstationer.

Mange faktorer spiller ind: fragt, raffinering, afgifter og valutakurser. Men råolieprisen er fundamentet. Sker der et fald på råoliemarkedet i dag, kan det slå igennem på pumpen om en uge eller to.

Den afgørende faktor er stadig Hormuzstrædet. Så længe strædet er lukket, er den globale olieforsyning presset og råoliepriserne høje. Hverken Libanon-aftalen eller de diplomatiske signaler fra Washington og Teheran peger på nogen umiddelbar genåbning. De ugentlige lagertal fra EIA er det mest konkrete pejlemærke for, om forsyningstrykket reelt er ved at lette.