Iransk raketangreb mod Israel sender olieprisen i vejret

Iran affyrede søndag aften ballistiske missiler mod Israel. Angrebet sendte øjeblikkeligt olieprisen i vejret mandag morgen og sætter spørgsmålstegn ved, om den skrøbelige våbenhvile holder.

Brent-råolie steg 2,51 procent til 658 kroner pr. tønde. Den amerikanske WTI-råolie gik frem 2,34 procent til 639 kroner pr. tønde. Stigningerne afspejler, at markedet frygter en ny eskaleringsrunde i Mellemøsten. For dig som bilist er det relevant: råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag, hvad du betaler for benzin og diesel ved pumpen.

Det første angreb siden våbenhvilen i april

Søndagens missilangreb er det første direkte iranske militæranslag mod Israel siden de to lande indgik en våbenhvile i april. Angrebet kom kun timer efter, at Israel slog til mod Beirut i et luftangreb rettet mod infrastruktur tilknyttet den Iran-støttede bevægelse Hizbollah.

Iran havde ugen forinden advaret Israel direkte: et angreb på Beirut ville udløse et iransk svar. Søndagens missiler var det varslede svar.

Israelske myndigheder oplyste mandag, at alle indkommende missiler blev afskudt, og at der ikke var dræbte eller sårede. Trods det reagerede oliemarkedet med mærkbare prisstigninger. Markedet prissætter risiko – ikke kun faktiske skader.

USA forsøger at holde parterne fra hinanden

Den amerikanske præsident Donald Trump forsøgte mandag at berolige markederne. Han understregede, at USA er den centrale mægler i forhandlingerne, og at angrebet ikke vil afspore den diplomatiske proces.

Trump meddelte, at han planlagde at kontakte Israels premierminister Netanyahu for at opfordre Israel til ikke at gengælde. Hans vurdering var, at begge parter nu har reageret militært – og at yderligere optrapning ikke tjener nogen.

USA og Iran har de seneste måneder ført forhandlinger om en aftale, der skulle normalisere forholdet og åbne vejen for en genåbning af Hormuzstrædet. Det var disse forhandlinger, markedet satte sin lid til. Søndagens angreb er det første klare tegn på, at processen er sårbar.

Markederne lyttede til Trumps forsikringer, men forblev nervøse. Prisopadgangen mandag morgen viser, at handlende holder muligheden for et diplomatisk sammenbrud åben.

Hormuzstrædet – nøglen til olieprisen

Bag søndagens prisstigning ligger en større bekymring, der har præget markedet i ugevis: Hormuzstrædet er stadig lukket.

Hormuzstrædet er en smal passage i Den Persiske Golf. Igennem dette stræde passerer en femtedel af verdens samlede olieeksport dagligt. Siden konflikten eskalerede, har Iran blokeret adgangen, og det har fjernet millioner af tønder olie fra det globale marked hver eneste dag.

Et åbent Hormuzstræde ville sende priserne ned og lette presset på bilisternes tankregning. Et sammenbrud i forhandlingerne vil sandsynligvis sende dem den modsatte vej.

De seneste uger har forventningen om en snarlig diplomatisk løsning holdt markedet nogenlunde stabilt. Søndagens raketangreb ryster den optimisme. Det centrale spørgsmål nu er, om missilerne var et isoleret signal – eller startskuddet til en ny eskaleringsrunde, der bringer forhandlingerne til ophør.

Hvad det kan betyde for din regning ved tanken

Råolieprisen smitter direkte af på, hvad du betaler for benzin og diesel. Tidsforsinkelsen er typisk to til tre uger. Holder olien sig på det nuværende niveau – eller stiger den yderligere – kan du forvente dyrere brændstof i de kommende uger.

En hurtig diplomatisk løsning og genåbning af Hormuzstrædet vil trække priserne ned igen. Fortsat uro og militær eskalering trækker dem den anden vej.

Markedet holder øjnene rettet mod de kommende dages forhandlinger – og på om Israel vælger at reagere militært eller overlade bolden til diplomater.