Iran-USA-aftale sender oliepriserne ned – hvad sker der nu

Oliepriserne faldt tirsdag morgen i Asien. Baggrunden er, at USA og Iran har nået en foreløbig enighed i forhandlinger i Schweiz. Det kan på sigt mærkes, når du tanker benzin eller diesel i Danmark.

Det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver – OFAC – udstedte søndag en midlertidig licens. Den tillader produktion, levering og salg af iransk råolie, petrokemiske produkter og raffinerede olieprodukter frem til den 21. august 2026. Det betyder, at iransk olie nu lovligt kan handles på verdensmarkedet igen.

Schweiz-forhandlinger gav foreløbig enighed

Irans chefforhandler Mohammad Bagher Ghalibaf rejste tirsdag hjem fra Schweiz, hvor forhandlinger fandt sted søndag og mandag. Han oplyste, at de to lande nu kan samarbejde om at genåbne Hormuzstrædet.

Hormuzstrædet er den smalle passage i Den Persiske Golf. Knap 20 procent af verdens samlede olieeksport sejler igennem den. Strædet har været præget af militære spændinger under den igangværende krig i regionen.

Ghalibaf understregede, at strædet ikke vil vende tilbage til situationen fra før krigen. Iran vil dog overholde international lovgivning fuldt ud.

Spændingerne ved strædet har i månederne op til aftalen lagt et opadgående pres på de globale energipriser. Usikkerheden om, hvorvidt olien frit kunne passere, har holdt råoliepriserne forhøjede.

12 milliarder dollar frigives

Centralt i aftalen står frigivelsen af 12 milliarder dollar – svarende til ca. 83 milliarder kroner – i iranske midler, som har været frosset som følge af internationale sanktioner.

Irans udenrigsminister beskrev aftalen som en samlet pakke: olie- og petrokemieksporten er frigivet, den finansielle blokade er løftet, frosne aktiver frigives, og der iværksættes en plan for genopbygning og udvikling af Iran.

Pakistansk og qatarsk diplomati har ifølge iranske oplysninger spillet en afgørende rolle i at bringe parterne til forhandlingsbordet.

Advarsler fra Iran skaber usikkerhed

Enigheden er dog ikke uden forbehold. Irans præsident Masoud Pezeshkian advarede tirsdag tidligt om, at forhandlingernes succes afhænger af, at alle parter overholder det aftalte præcist. Udtalelser uden for den aftalte tekst hjælper ikke forhandlingerne, lød advarslen.

Det var tilsyneladende en reaktion på udmeldinger fra USA's præsident Donald Trump. Han hævdede i løbet af natten, at Iran har accepteret internationale inspektioner af sine atomanlæg. Trump fremsatte desuden påstande om, at frigivne iranske midler skal bruges til køb af amerikanske landbrugsprodukter.

Iran har ikke bekræftet disse punkter som en del af aftalen. Det efterlader uklarhed om, hvad der præcist er aftalt – og hvad der stadig mangler at falde på plads.

Hvad betyder det for din benzinpris?

Olie handles globalt i dollar. Prisen bestemmes i høj grad af forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Iransk olie har i lang tid været ude af markedet på grund af sanktioner. Hvis den nu vender tilbage i større mængder, øges det globale udbud – og priserne presses ned.

Det er netop den forventning, der tirsdag morgen sendte oliepriserne ned i de asiatiske markeder. Lavere råoliepriser fører normalt til lavere priser på benzin og diesel. Effekten er dog ikke øjeblikkelig. Der går typisk uger, fra råolieprisen falder, til du mærker det ved pumpen.

Priserne ved den danske pumpe afhænger også af kronekursen over for dollaren og af de gældende afgifter på brændstoffer. Råolieprisen er én vigtig faktor – men ikke den eneste.

Hvor stor effekten samlet set bliver, afhænger af, om aftalen holder, og om iransk olie faktisk strømmer ud på markedet i markant større mængder end nu.

Hvad sker der nu?

Næste runde af forhandlingerne forventes afholdt inden for de kommende dage. OFAC's licens til iransk olieeksport gælder frem til den 21. august 2026. I den periode skal parterne forsøge at nå frem til en mere permanent aftale.

Investorer og energianalytikere følger nu forhandlingerne tæt. Verdensmarkedet venter på, om den foreløbige enighed kan omsættes til varig fred – eller om nye udmeldinger fra de to landes ledere igen skaber tvivl om retningen.