Iran-krigen har fjernet 1 milliard tønder råolie fra markedet

Tre måneder inde i Iran-krigen har verden mistet en milliard tønder råolie. Det er den største forsyningskrise i oliemarkedets historie. Den rammer direkte, hvad du betaler for benzin og diesel.

USA og Israel indledte luftangreb mod Iran den 28. februar. Siden har en kædereaktion sat sig igennem i de globale energimarkeder. Resultatet er høje priser og voldsomme daglige udsving.

Hormuzstrædet: knudepunktet der kollapsede

Hormuzstrædet er det smalle farvand mellem Iran og Oman. Til daglig passerer 20 procent af verdens samlede olie- og LNG-forsyning (flydende naturgas) her igennem. Trafikken er nu faldet med omkring 90 procent.

Det tvang mellemøstlige producenter til at skrue ned for produktionen. Lagrene fyldte op, og mere end 10 millioner tønder råolie pr. dag forsvandt fra markedet. Ingen andre producentlande kan dække det tab.

Irak og Saudi-Arabien er desuden under pres. Analysevirksomheden Kpler vurderer, at yderligere op til 100.000 tønder pr. dag kan have været offline den seneste uge alene.

Qatar: op til fem år fra normal drift

Qatar er verdens største eksportør af LNG. Landet stoppede produktionen allerede 2. marts. Iranske missilangreb ramte Ras Laffan-komplekset – verdens enkelt største anlæg til flydende naturgas.

Qatar vurderer nu, at eksportkapaciteten ikke vender tilbage til niveauet fra inden krigen i op til fem år. Det lægger et vedvarende pres på det globale gasmarked.

De Forenede Arabiske Emirater (UAE) forsøger at kompensere. Landet udvider rørledningskapaciteten til havnebyen Fujairah, der ligger uden for Hormuzstrædet. Men det lukker langt fra det hul, der er opstået i forsyningen.

Lagrene drænes hurtigere og hurtigere

De globale olielagre er under voksende pres. Den eneste undtagelse er Kina. Landet har det seneste år opbygget en buffer på over 1,2 milliarder tønder råolie.

I resten af verden falder lagrene i accelererende tempo. I begyndelsen af maj drænes der godt 1,5 millioner tønder pr. dag. Tempoet er nu steget til knap 1,7 millioner tønder dagligt, viser Kplers seneste tal.

Kpler forventer, at sæsonmæssigt stigende efterspørgsel i Mellemøsten i løbet af sommeren vil øge presset yderligere. De høje energipriser i regionen kan dog i sig selv bremse forbruget.

Saudi-Arabien eksporterer nu mere olie via Rødehavshavnen Yanbu for at undgå Hormuzstrædet. Det øger fragttider og -omkostninger for den olie, der ender hos raffinaderier rundt om i verden.

Tankskibe sejler i mørket

En ny tendens komplicerer billedet yderligere. Tankskibe slukker i stigende grad deres AIS-transpondere – det sporingssystem der viser skibes position i realtid. Fænomenet kaldes dark-mode-skibsfart.

Tidligere sejlede næsten kun sanktionsramte fartøjer uden AIS-signal. Nu er det udbredt til ordinære kommercielle tankskibe, der passerer Hormuz. De slukker transpondererne for at reducere risikoen ved at sejle i konfliktområdet.

Konsekvensen er, at olieforsendelser er svære at spore i realtid. Usikkerheden breder sig til raffinaderiers forsyning, produkttilgængelighed og regionale lageropgørelser. Markedet har med andre ord endnu dårligere overblik end normalt, viser data fra analysevirksomheden Vortexa.

Hvad betyder det for din pris ved pumpen?

Oliepriserne er steget til et nyt, højere niveau. De svinger voldsomt fra dag til dag. De buffere – lagre og reservekapacitet – der normalt dæmper prischok, er ved at slippe op.

Analysehuse og store energiselskaber advarer om råoliepriser op mod 160 dollar – svarende til ca. 1.100 kroner – pr. tønde inden for de kommende uger. Det er markant over niveauet fra da krigen brød ud. En råoliepris på det niveau vil slå igennem på benzin- og dieselprisen i Danmark.

Præcis hvad du fremover betaler ved pumpen, afhænger af konfliktens forløb. Holder lagrene, eller tømmes de hurtigt? Finder forsyningskæden alternative ruter? Lige nu peger tendensen én vej: opad.