Hormuz-krise: Indiens råoliepris steg 65 pct. på en måned

Hormuz-strædet lukkede i marts – og Indiens råoliepris steg 65 procent på én måned. Prisen gik fra 462 kr. til 764 kr. pr. tønde. Det har kastet verdens tredjestørste olieimportør ud i en hastig omstilling af sin energistrategi.

Et stræde der holder verden i gang

Hormuz-strædet er et smalt farvand ved Irans sydkyst og er en af verdens vigtigste energikorridorer. Inden lukningen i marts 2026 passerede 45 procent af Indiens råolieimport, 50 procent af landets LNG og 90 procent af dets LPG igennem strædet. LNG er flydende naturgas transporteret på store tankskibe; LPG er flydende petroleumsgas brugt til opvarmning og industri.

Da adgangen lukkede, forsvandt en stor del af Indiens energiforsyning nærmest fra den ene dag til den anden.

Indiens plads i det globale energibillede

Indien er verdens tredjestørste importør af råolie, fjerdestørste importør af LNG og næststørste importør af LPG. Ud over at importere energi er landet verdens fjerdestørste raffinaderiland og femtestørste eksportør af raffinerede olieprodukter. Den dobbeltrolle giver Indien stor indflydelse på de globale energimarkeder.

Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at Indien frem mod 2030 bliver den største enkeltfaktor bag stigningen i global olieefterspørgsel. Landet har 1,4 milliarder indbyggere og en industri i kraftig vækst.

Inden krisen hentede landet størstedelen af sin energi fra Golfregionen – primært Irak, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Qatar. Siden 2022 var Rusland desuden blevet en vigtig leverandør af råolie. Men vestlige sanktioner mod Rusland og handelspolitiske spændinger har gjort den forbindelse stadig mere usikker.

USA overtager som primær leverandør

Med Hormuz lukket vendte Indien sig mod USA. I maj 2026 leverede USA 900.000 tons LNG til Indien – tre gange mere end måneden før. Det svarede til 40 procent af Indiens samlede månedlige gasbehov.

USA blev samtidig Indiens største LPG-leverandør. Leverancen på 630.000 tons var 60 procent mere end hvad Golfregionen leverede samme måned. I juni 2026 forventes USA's LPG-eksport til Indien at overstige én million tons.

Indiens udenrigsministerium annoncerede i maj en udvidelse af energisamarbejdet med USA. Det er en direkte konsekvens af krisen, men også en forlængelse af et samarbejde der allerede var under opbygning. Analytikere fra energiefterretningsfirmaet Kpler vurderer, at USA og Indien fremover vil handle stadig mere gas med hinanden. USA's store gasreserver og voksende eksportinfrastruktur gør landet til en logisk partner.

Hvad det betyder for brændstofpriser

Olieprisen er global. Chok i forsyningskæden til Indiens energimarked sendes videre til raffinaderier og brændstofpriser verden over. I Danmark mærkes det typisk ved pumpen med en forsinkelse på uger til måneder.

Indiens hastige forøgelse af importen fra USA presser efterspørgslen efter LNG og LPG globalt. Det kan bidrage til fortsat prisstress, selv hvis Hormuz-strædet genåbnes fuldt ud. Det amerikanske finansministerium udstedte i starten af krisen dispensationer der midlertidigt tillod køb af iransk og russisk råolie under transit. Den russiske dispensation er forlænget til medio juni 2026. Disse tidsbegrænsede lempelser har hjulpet med at afbøde presset, men de løser ikke Indiens behov for en stabil, langsigtet forsyning.

Vedvarende energi som langsigtet svar

Krisen har skærpet debatten om Indiens langsigtede energiafhængighed. At skifte fra Gulf-olie til amerikansk olie og gas fjerner ikke den grundlæggende sårbarhed. Indien er fortsat afhængigt af importerede fossile brændstoffer og dermed udsat for fremtidige forsyningschok.

Indiske politikere betragter i stigende grad investering i sol- og vindenergi som en geopolitisk strategi – ikke kun et klimaspørgsmål. Hjemlig vedvarende energi kan reducere behovet for import og beskytte landet mod sådanne chok fremover. Det er dog en langsigtet omstilling i et land med et energiforbrug der vokser hurtigt.