Indien bruger russisk olie som forsikring mod Hormuz-krise
Indien satte rekord i russisk olieimport i juni og har gjort russisk råolie til en strategisk forsikring, da Hormuz-krisen afskærede store dele af landets olieforsyning fra Mellemøsten.
Indien importerede i juni rekordmængder af russisk råolie. De samlede indiske olieimporter nåede ca. 5 millioner tønder om dagen – det højeste nogensinde for juni måned. Af dem kom 2,6 millioner tønder om dagen fra Rusland. Det svarer til 52 procent af Indiens samlede råolieimport og en historisk rekord for handlen de to lande imellem.
Til sammenligning lå de russiske leverancer i februar på kun ca. 1,1 millioner tønder om dagen. Det skyldtes primært pres fra amerikanske sanktioner. På fire måneder mere end fordoblede Rusland sin andel og er nu Indiens klart største olieleverandør.
Hormuz-krisen blotlagde Indiens sårbarhed
Baggrunden er lukningen af Hormuzstrædet, som i måneder har afskåret store dele af Indiens olietilgang fra Mellemøsten. I februar stammede 52 procent af Indiens råolieimport fra regionen. Irak leverede dengang ca. en femtedel, men forsvandt næsten fuldstændig fra importmixet i tre måneder. Kuwait stoppede leverancerne helt. Saudi-Arabiens bidrag faldt fra ca. 1 million til kun 330.000 tønder om dagen i juni.
Problemet med Saudi-Arabien var ikke logistik, men pris. Kongeriget kan stadig eksportere via rørledninger til Rødehavshavnen Yanbu. Men Saudi-Arabiens prisformler gjorde kontraktleverancerne til noget af det dyreste råolie på markedet. Emiratene var den eneste store mellemøstlige eksportør, der hurtigt kom sig. Landet leverede i gennemsnit 500.000–550.000 tønder om dagen til Indien de seneste tre måneder og er nu Indiens næststørste leverandør.
Indien har heller ikke store strategiske reserver at trække på. Det indiske strategiske olielager kan ved fuld kapacitet dække ca. 9–10 dages normalt forbrug. Det Internationale Energiagentur (IEA) anbefaler 90 dages reserver. De lave importtal fra marts til maj skyldtes derfor mangel på tilgængeligt råolie – ikke et bevidst valg om at undgå høje priser.
Russisk olie fyldte hullet
Mens Mellemøsten svigtede, stod Rusland klar med øgede mængder. Indiens statsejede raffinaderiselskab Indian Oil Corporation var den største russiske aftager med over 900.000 tønder om dagen. Reliance Industries' raffinaderianlæg i Jamnagar kom på andenpladsen med over 500.000 tønder om dagen.
Nayara Energys raffinaderi i Vadinar er næsten 50 procent ejet af det russiske selskab Rosneft og er direkte sanktioneret af EU og Storbritannien. Det importerede udelukkende russisk råolie i juni – ca. 345.000 tønder om dagen.
Rusland har også kunnet levere mere end normalt. Ukrainske angreb på russisk raffineringsinfrastruktur har paradoksalt nok frigjort ekstra råolie til eksport. Lavere indenlandsk raffinering frigav lagerkapacitet. Samtidig sænkede Kina sit importtempo og trak i stedet på egne strategiske reserver.
Mellemøsten vender tilbage med rabatter
USA og Iran indgik en våbenstilstand den 18. juni. Siden da er trafikken gennem Hormuzstrædet langsomt begyndt at normalisere sig. Fyldte tankskibe hastede ud af Golfen, mens tomme skibe gik ind for at lade. Mellemøstlige producenter forsøger nu at vinde markedsandele tilbage og tilbyder kraftige rabatter.
Irak tilbyder angiveligt strandede ladninger til rabatter på op til 20 dollar pr. tønde under den officielle salgspris. Andre Golfproducenter tilbyder rabatter på op til 5 dollar pr. tønde under Dubai-benchmark. Det skaber direkte konkurrence med russisk råolie. Under Hormuz-krisen handlede russiske tønder med et præmium på 5–7 dollar pr. tønde over ICE Brent – den globale referencepris for råolie. Nu sælges de til Indien med en rabat på 4–6 dollar pr. tønde.
Russisk olie er nu strategisk forsikring
For Indien er erfaringen fra krisen klar: landet kan ikke leve med en så stor afhængighed af én region. Selv om diskonterede Golfladninger nu vender tilbage, er russisk råolie blevet en strategisk forsikring mod fremtidige forsyningsforstyrrelser. Handlen med Rusland vil formentlig forblive høj, mindst indtil Golfens forsyningskæder er fuldt normaliserede.
Den russiske andel af indisk import vil sandsynligvis falde, efterhånden som Mellemøsten genvinder terræn med lavere priser. Men Ruslands rolle som fast leverandør er nu etableret. Prissætningen skal tilpasses den nye konkurrencesituation – men den strategiske plads i Indiens energimix er cementeret.