Indien skifter olieleverandør – det mærker du ved pumpen

Indien jagter råolie fra Sydamerika og Afrika, da Hormuzstrædet nu er reelt lukket for skibstrafik. Den akutte omlægning rammer verdens oliemarkeder og sætter pres på de priser, du møder ved pumpen.

Indien er verdens tredjestørste importør af råolie. Normalt henter landet omtrent halvdelen af sine indkøb fra Mellemøsten. Den forsyningsstrøm er nu stoppet. Hormuzstrædet – den smalle passage, der forbinder Den Persiske Golf med det Arabiske Hav – er reelt lukket. Kun ganske få tankskibe passerer strædet om ugen, og langt fra alle er på vej til Indien.

Det betyder, at olie fra Irak, Kuwait, Qatar og Bahrain ikke kan nå frem. Konsekvensen er en hastig omlægning, der ændrer det globale oliemarked.

Rusland holder toppen

Rusland er fortsat Indiens største olieleverandør. Indiske raffinaderier udnytter løbende amerikanske dispensationer, der tillader import af russisk olie lastet på tankskibe. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er de eneste mellemøstlige producenter, der stadig kan eksportere normalt. Begge lande har rørledningskapacitet til havne uden for Den Persiske Golf og kan sende olie uden om det blokerede stræde.

Venezuela og Brasilien rykker op

Det store skifte sker i Sydamerika. I april lå Brasilien på fjerdepladsen og Venezuela på femtepladsen som Indiens leverandører. I maj er Venezuela på vej endnu højere op.

Foreløbige tal fra analysefirmaet Kpler viser, at Indien ventes at importere cirka 417.000 tønder venezuelansk råolie dagligt i maj. Det er næsten det dobbelte af aprils 283.000 tønder. Ni måneder forinden var importen nul.

Baggrunden er en politisk vending. USA tog kontrol over Venezuelas oliesalg tidligere i år, efter at Nicolás Maduro blev fanget. Venezuelansk olie er nu fri for sanktioner og handles af store internationale oliehandelshuse. Mange indiske raffinaderier er teknisk rustet til netop denne type olie. Venezuelas råolie er tung og svovlholdig – og det er præcis, hvad en lang række indiske anlæg er bygget til at behandle.

Reliance Industries' raffinaderi i Jamnagar er et eksempel. Det er verdens største integrerede raffinaderi på ét sted og er konstrueret til at håndtere tunge råolietyper. Brasilien sender desuden rekordmængder til Asien og retter en voksende del af eksporten mod markeder, der lider under Hormuz-blokaden.

Irak næsten ude af billedet

Irak er normalt en af Indiens tre vigtigste olieleverandører. I april importerede Indien slet ingen irakisk olie. Iraks primære eksporthavn i Basrah er afskåret, fordi den kræver adgang igennem Hormuzstrædet.

I maj ser det noget bedre ud. Bilaterale aftaler mellem Irak og Iran har sikret passage til et antal supertankere med Basrah-olie. Foreløbige Kpler-tal peger på indisk import af cirka 40.000 tønder irakisk olie dagligt i maj. Det er langt under det normale niveau, men markant mere end nul. Irak eksporterer også en lille mængde via en rørledning til Tyrkiets Middelhavskyst, men den rute dækker kun en brøkdel af den normale eksport.

Nigeria og Angola supplerer fra Vestafrika

Ud over Sydamerika henter Indien nu mere olie fra det vestlige Afrika. Nigeria og Angola er rykket op som vigtigere leverandører. Ligesom Brasilien og Venezuela kan disse lande eksportere frit uden at passere Hormuzstrædet.

Indiens økonomi under pres

Omstillingen sker ikke uden omkostninger. Statslige indiske olieselskaber har hævet brændstofpriserne fire gange på under én måned. Det sker efter to måneder, hvor selskaberne holdt igen med prisstigninger, da krigen i Mellemøsten brød ud.

Krisen breder sig til hele den indiske økonomi. Inflationen stiger, valutareserverne er under pres, og vækstprognoserne er nedjusteret. Landet hørte i de seneste år til verdens hurtigst voksende store økonomier. Nu kæmper det med en forsyningskrise, der slår igennem på forbrugerpriser og udenrigshandel.

Hvad betyder det for dig?

Indiens omlægning er ikke isoleret. Landet er en af verdens største oliekøbere, og når det skifter leverandør i hast og betaler merpris for olie fra fjernere steder, påvirker det det globale prisniveau. Kombineret med de generelle forsyningsproblemer fra Hormuz-blokaden presses råolieprisen op – og den pris afspejles til sidst i, hvad du betaler for benzin og diesel.