Hormuz-krisen sætter gang i kapløbet om nye eksportruter
Da Iran blokerede Hormuzstrædet og fjernede en femtedel af verdens olie- og gasleverancer fra markedet, satte det gang i et regionalt kapløb om alternative eksportruter – der kan dæmpe risikoen for fremtidige prischok.
Hormuzstrædet er en smal vandvej ud af Den Persiske Golf og verdens vigtigste energieksportpunkt. Da Iran blokerede strædet, forsvandt en femtedel af den globale forsyning af råolie og flydende naturgas fra markedet. Det ramte hårdt – producenter og forbrugere verden over mærkede konsekvenserne. Nu investerer regionens olielande massivt i alternative eksportruter for at undgå en gentagelse.
Saudi-Arabien havde planlagt i årtier
Saudi-Arabien stod bedst forberedt. Landet har siden 1980'erne haft en øst-vest-rørledning, der forbinder oliefelterne ved Den Persiske Golf med havnebyen Yanbu ved Det Røde Hav. Det var netop frygten for en iransk lukning af Hormuzstrædet, der dengang fik Saudi-Arabien til at bygge den.
Under krisen kørte det statslige olieselskab Aramco rørledningen op til fuld kapacitet. Op til 7 millioner tønder råolie om dagen fandt vej til markederne via Yanbu – markant mere end rørledningens normale belastning. Den eneste flaskehals var lossekapaciteten i selve havnen. Det er et problem, Aramco nu forventes at løse.
UAE fordobler sin kapacitet
De Forenede Arabiske Emirater (UAE) har allerede en rørledning til Fujairah-havnen, som ligger uden for Hormuzstrædet. Men den er ikke stor nok. UAE planlægger nu en ny rørledning, der skal fordoble den daglige eksportkapacitet fra 1,8 millioner til 3,6 millioner tønder olie. Projektet er planlagt til at stå færdigt inden udgangen af 2027. Dermed kan UAE ved en fremtidig krise eksportere næsten dobbelt så meget olie uden om strædet.
Irak mistede næsten al eksport
Irak var regionens hårdest ramte land. Normalt strømmer over 90 procent af landets olieeksport ud gennem Den Persiske Golf. Under blokaden kollapsede eksporten fra 3,3 millioner tønder dagligt til knap en million. Statsindtægterne faldt kraftigt, og Baghdad måtte prioritere hjemlig energiforsyning frem for eksport. Den samlede produktion styrtdykkede fra over 4 millioner til godt 1 million tønder om dagen.
For at undgå en gentagelse vil Irak øge kapaciteten på Kirkuk-Ceyhan-rørledningen, der fører irakisk olie nordpå til den tyrkiske middelhavshavn Ceyhan. Kapaciteten skal vokse fra 200.000 til 770.000 tønder dagligt – og Baghdad vil have det gennemført på måneder, ikke år. Landet overvejer derudover et netværk af nye rørledninger til havnebyer i Syrien og Jordan.
Ti milliarder dollar til et nyt energinetværk
Et endnu mere vidtgående projekt er under diskussion. Tænketanken New Lines Institute har præsenteret idéen om et sammenhængende rørledningsnetværk – kaldet Four Seas Initiative – der skal forbinde Mellemøstens oliefelter med havnebyer ved Middelhavet via Tyrkiet og Syrien. Det samlede budget er anslået til 10 milliarder dollar, svarende til ca. 70 milliarder kroner.
Tyrkiet arbejder allerede på at positionere sig som regionalt knudepunkt for naturgas, og initiativet passer godt ind i de ambitioner. Ifølge initiativets ophavsmænd vil netværket reducere Europas energiafhængighed af Rusland og Iran. For Syrien kan transitindtægterne bidrage til landets genopbygning.
Kuwait og Qatar er sårbare
Ikke alle olielande i regionen har samme muligheder. Kuwait og Qatar mangler egne alternative eksportruter og er afhængige af naboernes rørledningsinfrastruktur. For Qatar er situationen særligt vanskelig. Landet har historiske spændinger med UAE og Saudi-Arabien – de lande, Doha ville være nødt til at samarbejde med, hvis det vil omgå Hormuz.
Hvad betyder det for prisen ved tanken?
Hormuz-krisen viste klart, hvor sårbar den globale olieforsyning er over for ét enkelt geografisk punkt. Når de store producenter nu investerer i alternative eksportruter, reducerer de risikoen for de bratte prisudsving, som blokaden udløste. En mere diversificeret og robust olieforsyning er på sigt godt nyt for prisen på benzin og diesel i Danmark.
Det er dog et langsigtet perspektiv. De fleste projekter er år fra at være klar. Og risikoen for en ny Hormuz-blokade er i øjeblikket begrænset – med mindre spændingerne i regionen blusser op igen. Rørledningerne ændrer ikke prisen ved de danske tankstationer fra den ene dag til den anden. Men de kan gøre global olieforsyning mere stabil på længere sigt.