Hormuz-krisen ændrer oliehandelen – og dine brændstofpriser

Lukningen af Hormuz-strædet har sat den globale oliehandel under voldsomt pres. Golfstaternes eksportlande bygger nu alternative ruter i hast. Nye leverandører kan lægge nedadgående pres på priserne – måske inden årets udgang.

Hormuz-strædet er verdens mest befærdede oliestræde. Normalt transporteres cirka en tredjedel af verdens søtransporterede olie igennem det snævre stræde. Da USA og Israel angreb Iran, forventede de fleste iagttagere, at strædet kun ville være lukket kortvarigt – dage eller et par uger. Lukningen viste sig at blive langvarig. Det er nu en realitet, olieeksportørerne aktivt tilpasser sig.

Golfstaternes nødplan: pipelines frem for tanke

De Forenede Arabiske Emirater (UAE) arbejder på at gøre en pipeline til havnebyen Fujairah operationel inden næste år. UAE er en af Mellemøstens største olieeksportører og kan ikke vente på en politisk løsning på krisen.

UAE har for nylig forladt OPEC, et skridt der kan tolkes som en bevægelse mod større selvstændighed i energipolitikken. I årevis har UAE arbejdet på at øge sin produktionskapacitet til fem millioner tønder om dagen inden 2027. Landet – ligesom Saudi-Arabien – har holdt reservekapacitet klar til situationer som denne.

Saudi-Arabien bruger allerede sin East-West-pipeline til at transportere olie forbi Hormuz-strædet. Det er den mest konkrete demonstration af, hvad energisikkerhed kræver: alternative ruter frem for afhængighed af ét enkelt stræde.

Irak er det hårdest ramte land i regionen. Produktionen fra de sydlige oliefelter er faldet med 70 procent siden krigens start. Inden konflikten producerede Irak 4,3 millioner tønder olie dagligt – nu er det 1,3 millioner. Irak er næsten fuldstændig afhængigt af Hormuz til sin eksport og har meddelt, at det vil tredoble sin pipelinekapacitet inden tre måneder.

Venezuela øger sin produktion

Mens Golfregionen kæmper med sine eksportudfordringer, stiger udbuddet fra andre dele af verden. Venezuela producerer og eksporterer nu 1,25 millioner tønder olie dagligt, efter at USA indsatte en ny regering i landet og ophævede sanktioner, der blokerede for amerikanske selskabers adgang.

Analyseselskabet Kpler vurderer, at Venezuelas produktion kan stige til 1,5 millioner tønder dagligt inden årets udgang. Venezuelas olie er tung og svovlholdig – den samme type som iransk og russisk olie. Det gør den til direkte konkurrent på de markeder, hvor Iran og Rusland normalt sælger. Et stigende venezuelansk udbud kan lægge prispres nedad på disse konkurrerende tønder.

Russisk olie finder nye veje

USA har udstedt midlertidige fritagelser fra sanktioner på russisk råolie og forlænget dem ad flere omgange. Ifølge Kpler har det fjernet de barrierer, som asiatiske indkøbere tidligere stod over for. Resultatet er, at mere russisk olie finder vej til de asiatiske markeder.

Hvornår kan du forvente lavere brændstofpriser?

Kpler beskriver et scenarie, hvor venezuelansk, iransk og russisk olie alle stiger i volumen på markedet. Det vil øge det globale udbud og kan lægge nedadgående pres på råolieprisen – og i forlængelse af det på benzin og diesel.

Iran er dog fortsat et usikkert kort. En fredsaftale og efterfølgende sanktionslettelse ville kræve en markant kursændring fra den amerikanske administration. Den ændring er endnu ikke i sigte.

Det langsigtede billede peger i én klar retning. Olieeksportørerne vil fremover ikke lade sig afhænge af ét enkelt stræde. De investerer i eksportnetværk med flere udgange – pipelines, lagre og alternative havne. Energisikkerhed handler ikke kun om at producere olie. Det handler om ruter, adgang og redundans.

For dig som forbruger er det relevante spørgsmål, hvornår disse forandringer slår igennem på benzin- og dieselpriserne. Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag prisen ved pumpen. De nye pipelines og de stigende leverancer fra Venezuela kan på sigt bidrage til lavere råoliepriser. En faldende råoliepris slår typisk igennem på benzin- og dieselpriserne i løbet af et par uger. Men det vil tage tid. Den kortsigtede usikkerhed er stadig stor.