Hormuz-krise sender USA's olie mod Asien for første gang siden 2022
Et supertankskib med råolie fra USA's strategiske reserve er for første gang siden 2022 på vej til Asien, efter at militære spændinger har lukket Hormuz-strædet og tvunget regionen til at søge alternative oliekilder.
For første gang siden 2022 er et skib med råolie fra USA's strategiske reserve på vej til Asien. Skibet er bestemt for Filippinerne. Det sker som direkte konsekvens af, at Hormuz-strædet er afskåret fra normal tankertrafik – og illustrerer, hvor dybt den igangværende krise har omformet verdens energiforsyning.
Hormuz-strædet: verdens vigtigste oliekorridor er lukket
Hormuz-strædet er det smalle farvand mellem Iran og Oman. Det forbinder Den Persiske Golf med Det Arabiske Hav. Normalt passerer en meget stor del af verdens daglige olieeksport netop her.
Militære spændinger mellem Iran og USA har i praksis sat normal tankertrafik i strædet ud af drift. Det rammer Asien langt hårdere end andre regioner. Op mod 80 procent af Asiens råolie kom tidligere fra Mellemøsten via netop denne rute.
Filippinerne importerede navnlig olie fra Saudi-Arabien, Irak og De Forenede Arabiske Emirater. Siden 2020 havde landet slet ikke importeret olie fra USA. Det er nu ændret – af nød snarere end af valg.
Supertankerskibet Arosa afgår fra Den Mexicanske Golf
Det er det grækisk-flagede supertankerskib Arosa, der bærer den sjældne last. Skibet er af typen VLCC – Very Large Crude Carrier, altså et meget stort råolietankskib, der typisk kan fragte op mod to millioner tønder ad gangen. Arosa er afgået fra Den Mexicanske Golf med kurs mod Filippinerne.
Skibet bærer 616.000 tønder sur råolie fra USA's strategiske reserve. Oven i det medbringer det 700.000 tønder af en anden sur olieblanding. Sur råolie betegner olie med et relativt højt svovlindhold. Denne type kræver raffinaderier med særligt udstyr, og ikke alle anlæg kan behandle den.
Sideløbende sender USA olie fra den strategiske reserve til Europa. Den samlede mængde, der trækkes ud af reserven, stiger dermed støt.
USA tapper sine strategiske olielagre for anden gang på tre år
USA's strategiske petroleumsreserve – forkortet SPR – er et underjordisk nationalt nødlager af råolie, beregnet til brug i alvorlige forsyningskriser. Biden-administrationen trak i 2022 over 180 millioner tønder ud af reserven for at dæmpe prisstigningerne, der fulgte vestlige sanktioner mod Rusland i kølvandet på krigen i Ukraine. Reserveniveauet faldt markant.
Nu sker det igen. USA frigiver 172 millioner tønder som del af en koordineret international handling. IEA – Det Internationale Energiagentur, der samler de store vestlige olieimporterende lande – har besluttet at frigive i alt 400 millioner tønder fra medlemslandenes reserver. Formålet er at begrænse prisvirkningen af Hormuz-lukningen.
Bekymringen: frigivelsen dækker ikke underskuddet
Trods den koordinerede frigivelse vokser bekymringen for, at mængden ikke er tilstrækkelig. Det daglige forsyningstab fra Mellemøsten som følge af Hormuz-afspærringen vurderes til 14-15 millioner tønder. Det er en mængde, som er svær at erstatte hurtigt fra andre regioner.
Med fredsudsigterne mellem Iran og USA stadig uklare er der lagt op til fortsat pres på forsyningssituationen i de kommende uger. Asien bærer den tungeste byrde på grund af regionens historisk stærke afhængighed af Mellemøstens olie. Jo længere Hormuz-strædet forbliver blokeret, desto mere presseret bliver søgningen efter alternative forsyningskilder.
Hvad betyder det for prisen ved din pumpe?
For dig som bilist i Danmark er råolieprisen den mest afgørende faktor bag prisen pr. liter. Benzin og diesel følger råolieprisen tæt, selv om afgifter og raffineringsomkostninger også spiller en rolle.
Et stramt globalt olieforsyningsbillede trækker typisk råolieprisen opad. Oliemarkedet reagerer hurtigt på risici. Forstyrrelser i en nøglekorridor som Hormuz-strædet slår normalt igennem på de noterede råoliepriser, inden de berørte skibe er losset.
IEA-frigivelsen er tænkt som en midlertidig buffer, der øger den tilgængelige mængde olie på markedet og kan bremse prisstigninger. Dens effekt afhænger dog af, hvor lang tid konflikten varer.
Holder Hormuz-strædet lukket ind i sommermånederne, ventes presset på oliepriserne at fortsætte. Det vil sandsynligvis afspejle sig i de priser, du ser på tavlerne ved tankstationerne.