Saudi-Arabien sender olie igennem Hormuz – kommerciel skibstrafik stadig nede på en tredjedel

Saudi-Arabien har eksporteret 34 millioner tønder olie igennem Hormuz-strædet siden våbenhvilen den 17. juni, men kommerciel skibstrafik udgør stadig kun en tredjedel af niveauet fra før konflikten.

Siden våbenhvilen den 17. juni har Saudi-Arabien sendt omtrent 34 millioner tønder råolie igennem Hormuz-strædet. Det viser data fra fragtsporingsfirmaet Kpler. Det lyder umiddelbart positivt for oliemarkedet. Men den kommercielle skibstrafik er stadig nede på kun en tredjedel af niveauet fra før konflikten.

Normalt sejler omkring 84 skibe om dagen igennem strædet med aktive AIS-signaler – det elektroniske identifikationssystem der gør fartøjer synlige på radarskærme. Nu er tallet nede på cirka 27 om dagen, ifølge IMF PortWatch. Det er et markant fald der afspejler den usikkerhed der stadig præger farvandet.

Den 4. juli var tallene endnu lavere. Kun 25 skibe krydsede strædet med aktive signaler. Fire udgående tankere vendte om efter at have modtaget radioadvarsler fra Irans Revolutionsgarde – det militære korps der kontrollerer farvandet.

Statsflåder og mørke skibe

En stor del af den olie der nu passerer Hormuz, transporteres af statsejede flåder. De opererer under særlige forsikringsordninger der ikke afhænger af det internationale forsikringsmarked. Andre fartøjer begrænser – eller slukker helt – for deres AIS-sporing. Det gør dem sværere at spore, men de er stadig til stede i strædet.

Uafhængige rederier er i en markant anderledes situation. Krigsforsikringspræmierne for sejlads igennem Hormuz er stadig cirka otte gange højere end inden konflikten begyndte. Det holder mange af dem væk. Disse rederier udgør normalt en stor del af verdens samlede olietransport til søs.

Genopretningen sker derfor ulige. Store statslige olieproducenter kan flytte olie relativt hurtigt igen. Den brede kommercielle flåde holder sig fortsat på afstand.

Saudi-Arabien og UAE øger eksporten

Saudi-Arabien har markant øget sin olieeksport siden våbenhvilen. UAE – De Forenede Arabiske Emirater – har ligeledes accelereret produktionen. Det sker i kølvandet på, at UAE forlod OPEC og nu aktivt udvider sit salg til asiatiske markeder. Mere Gulf-olie er på vej ud til de globale forbrugere.

Begge lande benytter desuden rørledninger der omgår Hormuz helt. Saudi-Arabien sender olie vestpå via East-West-Pipeline direkte til Det Røde Hav. UAE bruger Habshan-Fujairah-rørledningen til at nå Det Arabiske Hav uden at passere strædet. Det reducerer afhængigheden af den snævre vandvej.

Men selv med disse alternativer er Hormuz stadig afgørende for den globale oliehandel. Op mod 20 procent af den olie der handles på verdensmarkedet, passerer normalt igennem strædet. Når trafikken halter, mærkes det på priserne.

Iran vil have betaling

Iran har meldt ud, at landet vil opkræve betaling fra skibe for tjenester i Hormuz-strædet. Iranske embedsmænd understreger, at det ikke er egentlige transitafgifter. Men reelt vil det koste noget at sejle igennem. Stater der betragtes som venligsindede over for Iran – herunder Kina – vil ifølge planerne modtage særlig behandling.

Det tilføjer et nyt lag af usikkerhed til en allerede kompliceret situation. Hvilke rederier der fremadrettet kan sejle uhindret igennem, og hvem der møder forhindringer, er endnu ikke fastlagt.

Hvad betyder det for din benzinpris?

Oliens vej fra en brønd i Saudi-Arabien til din tank i Danmark går igennem en lang kæde: råoliepris, fragt, raffinering og afgifter. Hormuz er et af de steder i den kæde der kan stramme til. Begrænset handel igennem strædet sætter pres på råoliepriserne globalt – og det mærkes til sidst ved pumpen.

Den gradvise genåbning er positiv for udbuddet. Øget produktion fra Saudi-Arabien og UAE bidrager til at holde priserne nede. Men med kommerciel trafik stadig langt under normalt, forsikringspræmier otte gange over normalniveauet og Irans kommende betalingsordning er billedet fortsat usikkert.

For de kommende uger handler det om, om de uafhængige rederier tør vende tilbage til ruten. Og om forholdene i Hormuz-strædet gradvist normaliserer sig – eller om nye forhindringer trækker genopretningen i langdrag og holder presset oppe på olieprisen.