Hormuz-blokade sender europæiske el- og gaspriser i vejret

En blokade af Hormuz-strædet har siden marts fjernet cirka 20 procent af verdens flydende naturgas fra markedet. Det sender europæiske gas- og elpriser opad – og du kan mærke det på regningen.

Konflikten i Iran og koordinerede angreb på Hormuz-strædet fra slutningen af februar chokerede de globale energimarkeder. Hormuz-strædet forbinder Den Persiske Golf med Det Arabiske Hav og er den normale rute for en meget stor del af verdens LNG-handel. LNG er en forkortelse for Liquefied Natural Gas, altså naturgas nedkølet til flydende form for at kunne transporteres med skib. Da Hormuz-ruten delvis blev afskåret fra begyndelsen af marts, forsvandt cirka en femtedel af den globale LNG-forsyning fra markedet på meget kort tid. Det er et omfang, der ikke kan absorberes uden mærkbare prisstigninger.

USA fylder hullet i markedet

I det opståede tomrum er USA trådt ind med stærkt stigende eksport. I april gik næsten en fjerdedel af alle amerikanske LNG-leverancer til Asien. Det er en region, der simpelthen ikke kan tillade sig strøm- eller varmemangel, og som betaler det der kræves for at sikre leverancer. Det presser europæiske importører til at konkurrere om de samme gasvolumener.

Investeringerne i USA's gasinfrastruktur er ekstraordinært store. Op mod 100 milliarder dollar strømmer ind i nye flydegasanlæg og terminaler. Inden for fem år forventes USA at eksportere op til 220 millioner ton LNG om året – langt mere end i dag. Men den kapacitet er endnu ikke på plads. Efterspørgslen er allerede ekstraordinært høj.

Kina stod anderledes rustet

Mens europæiske og asiatiske markeder oplever prischok, befinder Kina sig i en strukturelt anderledes position. To årtiers løbende investeringer i indenlandsk energiproduktion har gjort landet langt mere robust over for netop denne type forsyningskrise. Det dækker alt fra elproduktion og oplagring til distribution.

Kinas økonomi er ikke skærmet fuldstændigt. Men den er langt bedre isoleret end de flestes. Det er ikke gået ubemærket hen. Lande der søger stabile, langsigtede energipartnere, noterer sig, hvem der stod bedst i stormen.

USA forsøger aktivt at omsætte den aktuelle efterspørgsel til varige relationer. På internationale energikonferencer har amerikanske delegationer understreget landets vilje til at optræde som langsigtet leverandør til Europa. Det næste store møde finder sted i Bangkok i september, hvor ministre og topchefer fra energisektoren samles om forsyningssikkerhed i Asien. Her vil USA's evne til at fremstå som troværdig partner – og ikke blot som nødleverandør i en krise – stå sin prøve.

Verden prioriterer nu uafhængighed

Hormuz-krisen har afsløret en grundlæggende sårbarhed i den globale energiforsyning. Ét enkelt smalt stræde kan lamme store dele af verdens gashandel på kort tid. Den erkendelse sætter nu gang i en ny bølge af investeringer verden over.

Lande i Asien og Europa accelererer planer om at opbygge strategiske energireserver og udvide egne energikilder – sol, vind, atomkraft og mere. Målet er ikke at erstatte gas fra den ene dag til den anden. Det er at gøre sig langt mere modstandsdygtig over for den slags chok. Den type investering tager årtier, men beslutningerne træffes nu.

For USA er det en dobbelt udfordring. Krisen åbner en stor salgsmulighed på kort sigt. Men for at sikre varige partnerskaber kræver det mere end blot eksportkapacitet. Det kræver langsigtede aftaler, stærke politiske relationer og infrastruktursamarbejder.

Hvad betyder det for din regning?

Europæiske elpriser er delvist koblet til gaspriser. Når det globale gasudbud strammes markant, stiger elpriserne typisk i kølvandet. Det er allerede sket siden forstyrrelserne begyndte i marts. Det forventes at fortsætte, så længe situationen ved Hormuz ikke normaliseres. Præcist hvornår elpriserne falder tilbage til niveauerne fra før krisen, er svært at forudsige. Det afhænger af, hvor hurtigt konflikten løses, og om der etableres alternative forsyningsruter.

Naturgas til opvarmning er ligeledes påvirket. Mange danske husstande opvarmer stadig boligen med naturgas, og priserne er steget mærkbart siden krisen begyndte. Der er endnu ingen klar tidshorisont for normalisering.

Selv benzin og diesel kan blive berørt på sigt. Råoliepriserne reagerer ligeledes på forstyrrelser i Golfen. Fælles for alle energiarter er, at det globale udbud er stramt. Den geopolitiske situation er den afgørende variabel for, hvornår priserne begynder at falde igen.