Hormuz-krise kan presse benzin- og dieselpriserne markant op

Skibstrafikken er kollapset ved verdens vigtigste oliestræde, lagrene falder til rekordlave niveauer, og eksperter advarer om markante prisstigninger på benzin og diesel inden for uger.

Skibstrafikken gennem Hormuzstrædet er kollapset til 5–10 procent af niveauet fra før konflikten startede. Det lægger voldsomt pres på den globale olieforsyning, og eksperter advarer om markante prisstigninger på benzin og diesel inden for de næste uger.

Hormuzstrædet er det snævre farvand, der adskiller Iran fra den Arabiske Halvø. Det er et af verdens vigtigste knudepunkter for olie- og gastransport. En stor del af olieeksporten fra landene i den Persiske Golf passerer dagligt igennem strædet.

Tankskibe sejler i mørke

De tankskibe, der stadig forsøger at passere, gør det i stigende grad uden sporingssignal. AIS (Automatic Identification System) er det system, alle handelsskibe normalt bruger til at melde deres position i realtid til myndigheder og rederier.

Tidligere brugte primært iransk-tilknyttede skibe taktikken for at omgå internationale sanktioner. Nu er det standard for størstedelen af trafikken. I maj passerede 65 procent af alle skibe strædet med slukket sporingssignal. Over hele den konfliktramte periode har andelen ligget på 57 procent.

Taktikken er altså ikke længere forbeholdt sanktionsomgåelse. Den er nu en udbredt kommerciel reaktion på sikkerhedsrisikoen og den operationelle usikkerhed ved at sejle igennem det konfliktramte stræde.

Ingen kan se, hvad der sker

De slukkede sporingssignaler gør det langt vanskeligere at vurdere, hvad der bevæger sig – og hvad der ikke gør. Analytikere kan ikke med sikkerhed opgøre, hvad der er til rådighed på markedet, og hvad der er forsinket eller blokeret.

Problemet rækker ud over råolien. Når raffinerede produkter, LPG (flydende gas til opvarmning og transport) og LNG (flydende naturgas) ligeledes sejler uden aktiv sporing, spreder usikkerheden sig til raffineringsforsyning, produkttilgængelighed og regionale lagerbeholdninger. Hverken raffinaderier, handelshuse eller nationale energimyndigheder har et præcist billede af, hvad der er på vej.

Olieladninger er alligevel på vej til asiatiske kunder i Pakistan, Indien og Kina – angiveligt ad ruter godkendt af Iran, der har strammet sin kontrol over trafikken igennem strædet.

Lagre falder mod et farligt lavpunkt

Bag sporingskaosset gemmer sig et endnu mere presserende problem: de globale olielagre er støt faldende. To store amerikanske olieselskaber, ExxonMobil og Chevron, har ved investorkonferencer den seneste uge advaret åbent om situationen.

ExxonMobils ledelse beskriver lagrene som rekordlave og vurderer, at Brent-råolien – det europæiske benchmark for olieprisen – kan stige til 150–160 dollar pr. tønde. Det svarer til ca. 1.000–1.080 kroner pr. tønde og en stigning på mere end 50 procent fra det nuværende niveau.

Chevrons topchef har advaret om, at systemets buffere og stødpuder er ved at slippe op. Markedets evne til at absorbere ubalancen er markant svækket siden konflikten startede. I løbet af juni og juli ventes det øgede pres at slå direkte igennem på de fysiske priser.

Hvad betyder det for din benzinpris?

Råolieprisen holder sig i skrivende stund under 100 dollar pr. tønde (ca. 670 kroner). Markedet satser fortsat på en snarlig diplomatisk løsning. Men den optimisme har allerede vist sig at holde kortere og kortere.

Krigen er nu i sin fjerde måned. I marts forventede mange analytikere, at konflikten ville slutte i maj, og at trafikken igennem Hormuz ville normaliseres i juni. Det er ikke sket.

En stigning til 150–160 dollar pr. tønde vil hurtigt slå igennem ved de danske pumper. Benzin og diesel er begge baseret på raffineret råolie. Stiger råolieprisen med 50–60 procent, vil du mærke det ved tanken – typisk med to til fire ugers forsinkelse.

Iran har desuden signaleret, at landet ønsker at beholde operationel kontrol over strædet, selv hvis der opnås en aftale med USA. Det kan betyde, at trafikken aldrig vender helt tilbage til niveauet fra februar.

De næste uger er afgørende

Lykkes de diplomatiske forhandlinger ikke, og fortsætter lagrene med at falde, er betingelserne til stede for et markant hop i oliepriserne. Det vil hurtigt kunne aflæses i prisen på benzin og diesel ved de danske tankstationer – og i din månedlige udgift til transport.