Globale olielagre drænes – pumpepriser kan stige til sommer

Mens oliemarkedets tradere satser på prisfald, er de globale olielagre drænet med 250 millioner tønder i marts og april alene – og analytikere forventer opadgående pres på pumpepriserne hen over sommeren.

Oliehandlere verden over har tredoblet deres satsninger på faldende priser siden marts. De globale olielagre falder samtidig i et historisk tempo. Analytikere advarer om, at situationen kan presse brændstofpriserne op i løbet af sommeren.

Papirhandel mod fysisk virkelighed

Siden begyndelsen af april har investeringsforvaltere i stigende grad satset på faldende oliepriser. Antallet af shortpositioner – satsninger på prisfald – i Brent-råolie er tredoblet fra slutningen af marts til begyndelsen af juni. Det er det højeste niveau siden januar.

Satsningerne afspejler en forventning om, at Hormuzsundet snart vil blive genåbnet. Sundet er den smalle vandvej i Den Persiske Golf, som størstedelen af olieeksporten fra Saudi-Arabien, Irak, Kuwait og Iran passerer igennem. Det har været lukket for kommerciel skibsfart, siden den militære konflikt i regionen eskalerede i foråret.

Men den fysiske oliehandel fortæller en ganske anden og mere bekymrende historie end futuresmarkedet – markedet for kontrakter om fremtidig olielevering.

250 millioner tønder forsvundet på to måneder

Det Internationale Energiagentur (IEA) oplyser, at verden siden marts har mistet adgang til cirka 13 millioner tønder råolie om dagen fra Mellemøsten. Det svarer til knap 13 procent af det globale daglige forbrug.

I marts og april alene faldt de observerede globale olielagre med 250 millioner tønder. Det svarer til fire millioner tønder om dagen – et tempo, IEA betegner som det hurtigste, der nogensinde er målt.

Lagret i Cushing i Oklahoma, USA – det officielle leveringssted for den amerikanske råoliestandard WTI (West Texas Intermediate) – nærmer sig nu et kritisk lavpunkt. Falder lagrene til det minimumsoperationelle niveau, mister markedet en vigtig buffer, og prisstigninger kan accelerere.

En genåbning er ikke en hurtig løsning

Selv hvis Hormuzsundet åbnede fuldstændigt i morgen, ville det ikke straks lette presset på markedet. Rederier og skibsoperatører vil kræve sikkerhedsgarantier, før de sender tankere ind i farvandet igen. Risikoen for strandede skibe – som under krisens første fase – holder mange operatører tilbage.

Selv efter en eventuel genåbning tager det tre til fem uger, før olien faktisk når frem til aftagerne i Europa og Asien. Det er uger, markedet måske ikke har råd til at vente, midt i den travleste del af sommersæsonen.

Den skrøbelige våbenhvile i regionen testes nærmest dagligt. Angreb og gengældelsesangreb er fortsat en regelmæssig del af nyhedsbilledet. Hver gang truslen om eskalering blusser op, stiger oliepriserne. Og hver gang en mulig diplomatisk løsning nævnes, sælger traderne oliekontrakter igen. Det mønster har stået på i over tre måneder.

Analytikere ser opadgående pres

Råvarestrateger hos banken ING vurderer, at der ikke er nogen forestående aftale i sigte. For hver dag der går, strammes oliemarkedet markant. Banken forventer opadgående pres på priserne – særligt hvis forstyrrelserne fortsætter ind i tredje kvartal, som traditionelt er præget af høj efterspørgsel fra rejsesæsonen.

Olieindustrien advarer om, at de stødpuder, der har absorberet forsyningschokket siden marts, er ved at være opbrugte. Prispresset ventes at mærkes mere direkte i juni og endnu tydeligere i juli.

Hvad betyder det for din brændstofregning?

For dig som bilist er sammenhængen direkte: Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag priserne på benzin og diesel ved pumpen. En stigning i råolieprisen mærkes typisk ved de danske pumper inden for én til to uger.

Markedet har hidtil holdt priserne nede, fordi traderne har satset på en hurtig løsning. Men jo længere tid der går uden en aftale, desto større er risikoen for, at den fysiske mangel på olie sætter kursen. Tomme lagre og manglende forsyninger kan ikke ignoreres for evigt.

Analytikernes budskab er klart: Shortpositionerne på olie undervurderer, hvor alvorlig den globale forsyningssituation faktisk er. Hvis lagrene fortsætter med at falde i dette tempo, er det kun et spørgsmål om tid, inden den hårde fysiske virkelighed sætter priserne op.