ExxonMobil og Chevron på vej mod rekordoverskud – benzinprisen er stadig høj

De amerikanske oliemajorer ExxonMobil og Chevron er på vej mod rekordoverskud for andet kvartal. Det sker, mens benzinpriserne i USA stadig er høje – og det skaber politisk storm.

Analytikere venter, at ExxonMobil i perioden april til juni har tjent knap 106 mia. kr. i justeret nettoindkomst. Chevrons overskud estimeres til ca. 66 mia. kr. Begge tal er over tre gange højere end i første kvartal.

Det er de højeste kvartalsprofitter i branchen siden 2022, da råolien sidst lå over 100 dollar pr. tønde. Dengang var det Ruslands invasion af Ukraine, der sendte energipriserne i vejret og udløste en tilsvarende politisk debat i Europa. Store overskud i 2022 affødte krav om ekstrabeskatning i flere europæiske lande – en debat, der nu er på vej tilbage.

Denne gang er det lukningen af Hormuzstrædet, der driver prisstigningerne. Strædet forbinder Persiske Golf med Det Arabiske Hav og er en af verdens mest trafikerede olieruter. En stor del af verdens råolieproduktion fra Mellemøsten passerer strædet, og da trafikken gik i stå, steg råolien til et firårs højdepunkt. De lave olielagre i USA og Europa blev presset yderligere ned.

Benzinprisen er faldet fra toppen, men er stadig høj

I begyndelsen af maj nåede den gennemsnitlige benzinpris i USA op på ca. 7,90 kr. pr. liter. Det var det højeste niveau i fire år. Siden er prisen faldet og lå den 4. juli på ca. 6,60 kr. pr. liter.

Det er dog stadig ca. 1,15 kr. pr. liter dyrere end på samme tidspunkt i 2025.

For dig som dansk bilist virker det niveau lavt. Du betaler typisk det dobbelte eller mere pr. liter benzin herhjemme, fordi de danske afgifter er markant højere end de amerikanske. Men de globale råoliepriser påvirker prisen ved de danske tankstationer på samme måde som i USA – bare fra et højere udgangspunkt.

Trump kræver prisfald og efterforsker branchen

Præsident Donald Trump har lagt sig ud med olieindustrien over de vedvarende høje priser. Han kræver, at benzinprisen falder til ca. 3,95–4,40 kr. pr. liter og insisterer på, at det skal ske øjeblikkeligt. Det er under det halve af topprisen i maj.

I slutningen af juni beordrede Trump Justitsministeriet til at undersøge mulig prismanipulation i branchen. Ministeriet har opfordret anklagerne i de enkelte stater til at deltage i efterforskningen.

Det er ikke første gang, at olieselskaber beskyldtes for at tjene urimeligt på en krise. Men denne gang kommer anklagerne fra en præsident, der selv er kendt som støtte til olieindustrien – og det giver konflikten en særlig kant.

Presset har en tydelig politisk dimension. Midtvejsvalgene i november nærmer sig, og høje brændstofpriser er en af de faktorer, der hurtigst skaber utilfredshed hos vælgerne.

Industrien: Prissætning er mere kompliceret

Oliebranchen afviser anklagerne om profitsøgning. Industrien fremhæver tre strukturelle forklaringer på de vedvarende høje benzinpriser:

• Der er en tidsmæssig forsinkelse fra råolieprisen falder, til det slår igennem ved pumpen.
• Brændstoflagrene er lave overalt i verden – herunder i USA – og det presser priserne op.
• Råolie er kun den største af mange faktorer i prisdannelsen for færdigt brændstof.

En brancheorganisation for amerikanske raffinaderier peger desuden på, at politiske ændringer i det amerikanske støttesystem for biobrændstoffer ville kunne sænke raffineriernes produktionsomkostninger og dermed trække priserne ned.

Chevrons økonomiansvarlige bekræfter, at selskabet forventer lavere priser i takt med, at markedet normaliserer sig – men konkret timing er uviss.

Normalisering i sigte, men ingen hurtig løsning

De seneste signaler tyder på, at trafikken gennem Hormuzstrædet igen er ved at komme i gang. Det vil gradvist lette presset på de globale råoliemarkeder og på sigt trække benzinpriserne ned.

Men selv hvis råolien falder hurtigt, mærker kunderne det ikke med det samme. Industrien taler om uger til måneder, afhængigt af lagersituationen og raffinaderiernes kapacitet. Trumps krav om øjeblikkelige prisfald afspejler ikke den tidshorisont, industrien opererer under.

Big Oil-selskabernes regnskaber for andet kvartal offentliggøres i de kommende uger. De store overskudstal vil formentlig intensivere debatten om, hvem der reelt bærer regningen, når geopolitiske kriser sender råolien i vejret.