Droneangreb i Oman sender oliepriserne over 650 kr. pr. fat

Et droneangreb har ramt Omans vigtigste olieterminal og sætter den rute under pres, der skulle sikre olieforsyninger uden om Hormuzstrædet.

Et droneangreb har ramt Omans vigtigste olieterminal. Olielæsningerne er forsinket med flere dage, og råoliepriserne steg fredag som reaktion.

Brent råolie handlede fredag til 95,37 dollar pr. fat – svarende til knap 654 kroner. Det er en stigning fra torsdag, da prisen faldt på forlydender om en mulig våbenhvile i Mellemøsten. Det amerikanske benchmark West Texas Intermediate – forkortet WTI – lå på 93,04 dollar, eller 638 kroner pr. fat.

Mina Al Fahal ramt af eksplosion

Terminalen Mina Al Fahal er Omans primære eksportanlæg for råolie. En eksplosion har forstyrret driften, og olielæsningerne er nu forsinket med adskillige dage ifølge handelskilder. Årsagen menes at være et droneangreb mod anlægget.

Oman anses normalt for at ligge uden for den direkte konfliktszone i regionen. Landet befinder sig strategisk ved mundingen af Hormuzstrædet, men har hidtil ikke været direkte part i de igangværende spændinger. Det har gjort landet attraktivt for internationale oliekøbere, der ønsker stabile forsyninger uden om strædet.

Hormuzstrædet: en flaskehals for verdens olie

Hormuzstrædet er den smalle vandvej mellem Iran og den Arabiske Halvø. Det meste af den olie, der forlader den Persiske Golf, passerer igennem dette stræde. En blokering ville ramme den globale olieforsyning hårdt.

Indien er et tydeligt eksempel på afhængigheden. Landet importerer 45 procent af sin råolie fra den Persiske Golf. Dertil passerer 55 procent af Indiens import af flydende naturgas – LNG – igennem Hormuzstrædet.

Denne uge indgik Indien en handelsaftale med Oman for at sikre olieleverancer uden om strædet. Angrebet på Mina Al Fahal sætter nu spørgsmålstegn ved, om Oman reelt kan fungere som et sikkert alternativ.

Kortvarig optimisme – og så afvisning

Torsdag faldt oliepriserne, da der kom meldinger om en mulig aftale mellem Israel og Hizbollah. Optimismen holdt ikke. Hizbollah afviste den amerikanskledede forhandlingsproces, og priserne vendte opad igen.

Iran har koblet sin rolle i forhandlingerne til situationen i Libanon. Landet kræver en reel våbenhvile i Libanon, inden det vil deltage i bredere fredsforhandlinger. Det komplicerer udsigterne til ro i regionen.

Markedsanalytikere vurderer, at prisbilledet er præget af modstridende meldinger. Positive nyheder afløses hurtigt af negative. Det skaber en usikkerhed, der er svær at forudsige. Fra et teknisk synspunkt peger tendensen opad, så længe WTI holder sig over 80 dollar pr. fat – svarende til 549 kroner.

Hvad det betyder for din tankregning

Råolieprisen er den vigtigste faktor bag prisen på benzin og diesel ved pumpen. Stiger råolien, følger pumpeprisen typisk med en forsinkelse på én til to uger. Raffinaderier og distributører justerer løbende priserne efter råoliens bevægelser på verdensmarkedet.

Brent til knap 654 kroner pr. fat er markant højere end niveauerne fra tidligere på året. Holder det nuværende niveau sig, kan du som bilist forvente stigende priser ved pumpen i de kommende uger. Diesel og benzin er begge tæt koblet til råolieprisen, om end i lidt forskellig grad.

Urolighederne i Mellemøsten er ikke kun geopolitik. De rammer direkte det, du betaler næste gang du tanker op.

Usikkerhed præger markedet

Oman er kommet i fokus, fordi landet hidtil har stået uden for konflikterne. Nu er det billede sat under pres.

Mister internationale oliekøbere tilliden til Omans evne til at eksportere stabilt, forsvinder et af de få alternativer, der ikke allerede er berørt af urolighederne i regionen. Det vil lægge yderligere pres på råoliepriserne.

Situationen i Mellemøsten udvikler sig hurtigt. Priserne forventes at fortsætte med at svinge i takt med de seneste meldinger fra regionen. Hold øje med prisudviklingen ved din lokale pumpe i de næste to uger.