Benzinpriserne kan stige: oliereserverne er ved at slippe op

Futuresmarkederne for olie falder. Brent crude er gledet under 80 dollar pr. tønde – svarende til ca. 535 kroner. Handlerne fejrer udsigten til fred mellem USA og Iran.

Men det fysiske oliemarked fortæller en anden historie. Der, hvor den faktiske olie købes og sælges, er priserne steget langt mere end futuresmarkedet antyder. Årsagen er simpel: der er ikke nok olie på lagrene.

Lagrene er drænet under Hormuz-krisen

Hormuzstrædet er den smalle passage, som knap 20 procent af verdens samlede olieeksport passerer igennem. Da krisen ramte strædet, begyndte lande verden over at trække på deres oliereserver for at holde forsyningerne kørende.

Resultatet er, at lagrene nu er på vej mod kritisk lave niveauer. I USA er de kommercielle olielagre alene faldet med 52 millioner tønder på blot ni uger. Det viser den seneste ugerapport fra American Petroleum Institute.

Særligt bekymrende er situationen i Cushing i Oklahoma – USA's vigtigste olielager. Det er nede på ca. 21 millioner tønder. Driftsproblemer opstår, når lagrene nærmer sig 20 millioner tønder. Under det niveau bliver det teknisk vanskeligt at pumpe olie ud og sende den videre.

En lignende situation opstod under Biden-administrationen i 2022, da USA tappede sine strategiske reserver for at dæmpe priserne efter sanktionstiltag mod Rusland. Den gang viste det sig, at selv store oliedepoter har en nedre grænse, der ikke kan underskrides uden praktiske konsekvenser.

Fred løser det ikke fra dag til dag

Analysevirksomheder og energiselskaber er enige: en fredsaftale ændrer ikke situationen øjeblikkeligt.

Selv hvis USA og Iran skriver under på en aftale, vil det tage tid, før tankskibstrafikken vender tilbage til normalt niveau. Forsikringsselskaberne vil afvente udfaldet, inden de forsikrer fartøjer i de berørte farvande igen. Rederne er tilbageholdende. Industrien afventer klarhed om aftalens konkrete indhold, inden nogen sætter kursen mod Hormuz.

Det handler heller ikke kun om at åbne et stræde. Olieproduktion, raffinering og eksport fra de berørte lande kræver alle tid at genopstarte. Eventuelle skader på infrastruktur forsinker processen yderligere.

Energianalysefirmaet Vortexa har skitseret rækkefølgen: forsikringsdækning kommer på plads, derefter stiger tankskibstrafikken, så genstarter produktionen, og til sidst raffinaderierne. Det er en proces, der tager uger – ikke dage.

Hvad betyder det for dig ved pumpen?

Råoliepriser smitter af på benzin- og dieselpriserne ved tanken – typisk med to til fire ugers forsinkelse.

Analysehuset Carlyle Group advarede allerede i maj om, at dele af verden kan nå det, der beskrives som „minimale driftsmæssige lagerniveauer" i løbet af juli. Det vil lægge et kraftigt opadgående pres på råoliepriserne – og i forlængelse heraf på priserne ved benzinstanden.

I starten af juni fremhævede Chevrons ledelse, at presset fra de lave lagre ville vise sig tydeligt i de fysiske priser i juni og juli. Exxons ledelse beskrev lagrene som historisk lave og ventede markante prisstigninger, når lagrene nærmer sig bundniveauet.

USA er langt fra alene. Mange lande verden over har trukket på deres strategiske reserver under krisen. Alle vil have travlt med at fylde dem op igen – og det øger efterspørgslen på et tidspunkt, hvor udbuddet endnu ikke er normaliseret.

Et marked med to virkeligheder

Der er opstået to parallelle virkeligheder på oliemarkedet. Futuresmarkedet prissætter håbet om fred. Den fysiske handel afspejler, at verden har brugt sin buffer – og nu skal genopfylde den.

Stater og selskaber vil kappes om olien, så snart forsyningerne vender tilbage. Det kan presse priserne op, netop på det tidspunkt, hvor man ellers ville forvente dem at falde.

Som bilist i Danmark vil du sandsynligvis mærke konsekvenserne ved pumpen. Tidligst i slutningen af juni, men sandsynligvis mere markant i juli og august. Alt afhænger af, om oliemarkedet formår at genopfylde lagrene hurtigt nok – og om freden viser sig at holde.