Sydamerika fylder hullet efter Mellemøstens olie

Brasilien, Guyana og Venezuela eksporterer mere olie end i mange år og dækker dele af det underskud, Mellemøsten har efterladt.

I årets første fem måneder har Sydamerika samlet eksporteret 155 millioner tønder olie mere end i samme periode i 2025. USA afskibede 112 millioner ekstra tønder i den periode. Det viser data fra analysevirksomheden Kpler. Samlet set har Sydamerika dermed leveret mere ny olie til verdensmarkedet end USA.

Væksten er et direkte svar på krisen i Mellemøsten. Hormuz-strædet er det smalle farvand mellem Iran og den Arabiske Halvø – det punkt, som størstedelen af Mellemøstens råolie passerer igennem på vej til de asiatiske og europæiske markeder. Efter krigens udbrud er strædet ikke længere en sikker rute for tankskibe, og importører søger aktivt efter forsyninger, der kan nå frem uden at passere konfliktzonen.

Siden krigens begyndelse er over én milliard tønder olie forsvundet fra verdensmarkedet. Alene i de første fem måneder af 2026 nåede det manglende Mellemøst-volumen 675 millioner tønder. Det er et tab, Sydamerika ikke kan kompensere fuldt ud.

Ikke alle sydamerikanske producenter er med på fremgangen. Colombia, Ecuador og Peru har set produktionsfald. Det er tre lande – Brasilien, Guyana og Venezuela – der driver hele regionens vækst.

Brasilien sender rekordmængder til Kina

Brasilien har siden 2021 opbygget ny produktionskapacitet via offshore-platforme i Santos pre-salt-felterne. Det er dybvandsfelter langt ude i Atlanterhavet, der ikke berøres af forstyrrelser i Hormuz-strædet.

Da importen fra Mellemøsten faldt, steg brasiliansk olies andel af Kinas samlede råolieimport fra cirka 10 procent i januar til 18 procent i april. I april modtog kinesiske raffinaderier 1,43 millioner tønder brasiliansk olie om dagen – det højeste månedlige tal nogensinde registreret.

I maj bremsede eksporten midlertidigt. Det statsejede Petrobras valgte at prioritere hjemlig raffinering for at sikre tilstrækkeligt brændstof på det brasilianske marked. Væksten i eksporten forventes dog at fortsætte resten af 2026 – særligt hvis Mellemøst-konflikten trækker ud.

Guyana: fra nul til oliemagt på syv år

Guyana er i dag et af verdens hurtigst voksende olie-eksportlande. For syv år siden producerede landet næsten ingen olie. I dag nærmer kapaciteten sig én million tønder om dagen.

Det skyldes et konsortium ledet af Exxon, der driver Stabroek-blokken ud for kysten. Her er opdaget over 11 milliarder tønder oliækvivalenter i løbet af det seneste årti. Blokkens fjerde projekt, Yellowtail, kom i drift i 2025 og sendte den daglige produktion over 900.000 tønder. Inden 2030 forventes kapaciteten at nå 1,7 millioner tønder per dag.

Guyana og Brasilien leverer fra Atlanterhavet. Importørerne kan modtage olien uden at være afhængige af ruter, der løber forbi Hormuz eller andre konfliktzoner – en fordel der giver disse lande en mere stabil rolle som leverandører i det aktuelle marked.

Venezuela er tilbage på verdensmarkedet

Venezuela befandt sig i en langvarig produktionskrise fra 2019 og frem til begyndelsen af 2026. USA indførte hårde sanktioner mod landets olieindustri og det statsejede selskab PDVSA, og eksporten faldt dramatisk.

Tidligt i 2026 tog USA kontrol over Venezuelas oliesalg, efter at landets præsident Nicolás Maduro blev anholdt. USA har siden lettet sanktionerne og tilladt vestlige olieselskaber at genoptage aktiviteter. Amerikanske virksomheder opfordres til at indgå produktions- og eksportaftaler. De venezuelanske oliesalg håndteres nu af råvarehandlerne Vitol og Trafigura.

I maj nåede Venezuelas olieeksport sit højeste niveau i syv år, drevet af stigende leverancer til USA og Indien. Produktionen er på vej mod 1,3 millioner tønder om dagen i 2026 – en stigning på næsten 600.000 tønder sammenlignet med 2025. Nye driftslicenser kan skubbe kapaciteten mod 1,5 millioner tønder dagligt inden 2027.

Hvad det betyder for din pris ved pumpen

Den ekstra olie fra Sydamerika afbøder noget af det prispres, Mellemøst-konflikten har skabt. Men underskuddet er enormt. Siden krigens begyndelse er over én milliard tønder forsvundet fra verdensmarkedet, og intet tyder på, at situationen ændrer sig hurtigt.

For dig som tanker op i Danmark, betyder det, at olieprisen – og dermed benzin- og dieselpriserne – forbliver forhøjede, så længe konflikten varer. Den sydamerikanske olie er et vigtigt bidrag til markedsstabiliteten, men fjerner ikke det grundlæggende underskud.