Analytikere: Olien kan ramme 800–1.000 kr. tønden i årevis

Oliepriserne faldt kortvarigt under 670 kr. per tønde mandag. Det skete på forlydender om en forestående aftale mellem USA og Iran. Men optimismen holdt ikke. USA's præsident meddelte samme dag, at der ikke er nogen hast med en aftale, og at den amerikanske blokade ved Hormuz-strædet forbliver på plads.

Brent-råolie – den internationale referencepris for råolie – var umiddelbart efter igen over 670 kr. per tønde. Analytikere advarer nu om, at priserne kan forblive høje i årevis. Bag advarslen ligger tre faktorer: en historisk forsyningsafbrydelse, rekordlave lagre og årtiers underinvestering i ny olieproduktion.

Den største forsyningsafbrydelse i historien

Lukningen af Hormuz-strædet er sket som reaktion på amerikanske og israelske angreb mod Iran. Lukningen har blokeret 14–15 millioner tønder olie om dagen. Til sammenligning betragtes oliekrisen i 1973 og afbrydelserne under Golfkrigen som de hidtil største oljekriser. Ingen af dem ramte disse mængder på én gang.

Alligevel reagerer markederne relativt afdæmpet. Spekulanter har i syv uger i træk øget deres shortpositioner – altså væddet på faldende priser – i forventning om, at blokaden snart ophæves. Den samlede shortposition i Brent-olie lå ved midten af maj på et niveau svarende til 100 millioner tønder. Det er mere end det dobbelte af niveauet ved udgangen af marts.

Det er en risikabel gamble, vurderer energianalytikere.

IEA: Juli og august kan blive kritiske måneder

Det Internationale Energiagentur (IEA) – en organisation der overvåger verdens energiforsyning på vegne af industrilandene – advarer om, at oliemarkederne kan gå ind i en kritisk fase til sommer. IEA's direktør har peget på juli og august som de måneder, hvor situationen kan blive uholdbar, hvis der ikke sker fremskridt i forhandlingerne.

Årsagen er dobbelt. Lagrene falder støt, fordi ingen olie strømmer ud fra Mellemøsten. Sommeren bringer desuden typisk øget efterspørgsel, da millioner af mennesker kører og flyver mere.

Årtiers underinvestering i olieproduktion presser nu

Parallelt med den akutte krise er der et strukturelt problem, der har bygget sig op over ti år. Siden den amerikanske skiferrevolution fra omkring 2010 har investeringerne i ny konventionel olieproduktion globalt set været svage. Kapacitetsvæksten er næsten gået i stå de fleste steder. Selv den amerikanske skifersektor viser nu tegn på aftagende vækst.

Verden kan altså ikke bare skrue op for produktionen. Selv hvis Hormuz-strædet åbner i morgen, vil det tage måneder at bringe forsyningerne tilbage på et tilstrækkeligt niveau.

800–1.000 kr. per tønde kan blive den nye normal

Energianalytikere vurderer, at Brent-olie på sigt kan stabilisere sig i et leje på 800–1.000 kr. per tønde. Det svarer til 120–150 dollar. Det forudsætter, at markedsdeltagerne for alvor begynder at indse krisens reelle omfang.

For dig som bilist eller pendler er det direkte relevant. Råolieprisen er den vigtigste enkeltfaktor bag benzin- og dieselpriserne ved pumpen. En varig oliepris over 800 kr. per tønde vil trykke dine brændstofomkostninger op og holde dem der.

Analytikere beskriver situationen som den største forsyningsafbrydelse nogensinde målt på volumen – større end alle tidligere oljekriser. Markedets reaktion svarer foreløbig til, at deltagerne anser det for et midlertidigt problem. Ændrer den opfattelse sig, vil priserne sandsynligvis rykke markant opad.

Hvad sker der nu?

Alt afhænger af forhandlingerne. En aftale med Iran og en genåbning af Hormuz vil lette presset på kort sigt. Men selv da vil det tage måneder at genetablere den tabte produktion.

Holder blokaden sig endnu et par måneder, forventer analytikere, at optimismen i markedet begynder at smuldre – og at priserne da korrigerer markant opad.