Oliepriser stiger igen efter nye amerikanske angreb på Iran

Oliepriserne steg kraftigt natten til torsdag efter rapporter om nye amerikanske militærangreb på iranske mål. Stigningen vender ugens store fald. Fra mandag til onsdag var råolien dykket med mere end syv procent.

Nordsøolien Brent crude – den internationale benchmark der primært påvirker benzin- og dieselpriser i Europa – steg 2,17 procent til ca. 655 kroner per tønde. Det amerikanske referenceolie WTI steg 2,06 procent til ca. 616 kroner per tønde.

Hvad er der sket

Det amerikanske militær gennemførte angreb mod mål i det sydlige Iran og nedskød fire iranske angrebsdronier. Det amerikanske Central Command beskrev indsatsen som defensiv. Ifølge de amerikanske oplysninger var en jordbaseret kontrolstation ved at affyre et femte angreb, da indsatsen fandt sted.

Baggrunden er Hormuzstrædet – det smalle farvand i Den Persiske Golf. Gennem det passerer ca. 20 procent af verdens olie- og gastankere. Siden konflikten eskalerede, har Iran truet med at blokere strædet. En langvarig blokade ville tvinge tankskibe til at sejle rundt om Afrika i stedet – en omvej på flere uger, der ville drive fragttider og priser op.

Mandag og tirsdag var stemningen den modsatte. Investorerne priste en diplomatisk løsning ind, og oliepriserne faldt. Iranske medier meldte om muligheder for en våbenhvileforlængelse med sanktionslempelse og frigivelse af iranske aktiver. Den mulighed ser nu fjernere ud.

Trump: Ingen aftale til enhver pris

Angrebene kom dagen efter, at den amerikanske præsident signalerede, at USA ikke haster med at underskrive en aftale. Trump understregede, at Washington ikke agter at lette sanktioner eller frigive frosne iranske aktiver som del af en eventuel aftale. Hans udtalelse indeholdt desuden en advarsel om hård reaktion, hvis Iran ikke imødekommer kravene.

Det er en markant ændring i tone. Det undergraver de forhandlinger, der ellers syntes at nærme sig et afgørende vendepunkt.

Iran er heller ikke enig internt

Situationen kompliceres yderligere af interne spændinger i Iran. Ifølge Financial Times angriber iranske ultranationalister nu landets egne forhandlere for at overveje kompromisser med Washington. De insisterer på, at Iran fastholder fuld kontrol over Hormuzstrædet og nægter indrømmelser på urananrigelse. Det er præcis de spørgsmål, som er sværest at forlige med USA's krav.

Parterne er under pres fra begge sider – og det pres mærkes nu på oliemarkederne.

Faldende olielagre i USA presser priserne

Oven i geopolitikken peger fundamentale markedsdata også mod højere priser. Det amerikanske olieinstitut API oplyste onsdag aften, at råolielagrene i USA faldt med 2,8 millioner tønder den seneste uge. Det er den sjette uge i træk med fald.

Faldende lagre signalerer, at efterspørgslen overstiger udbuddet. Det lægger yderligere pres på råolieprisen. Officielle tal fra det amerikanske energiagentur EIA ventes torsdag – en dag forsinket på grund af Memorial Day-helligdagen.

Hvad betyder det for din brændstofpris?

Stiger råolieprisen, stiger råvareomkostningerne for raffinaderier – og det mærker du typisk på brændstofprisen i løbet af dage til uger. Brent crude handler nu til ca. 655 kroner per tønde. Holder prisen på det niveau, kan du forvente opadgående pres på benzin- og dieselpriser ved de danske pumper.

Husk dog, at den danske brændstofpris også afhænger af kronens kurs over for dollar, raffinaderernes egne marginer og de løbende afgifter. Råolieprisen er afgørende, men ikke den eneste faktor.

Hvad sker der nu?

Våbenhvilen er endnu ikke brudt, og forhandlingerne fortsætter. Men risikoen for en markant prisstigning forsvinder ikke, før en varig fredsaftale er underskrevet. Markederne forbliver følsomme over for hvert nyt signal fra Washington og Teheran.

De officielle olielagertal fra EIA offentliggøres torsdag og kan give markederne en ny retning. Er faldet i lagrene stort, understøtter det de høje priser yderligere. Er faldet mindre end ventet, kan det omvendt lægge en dæmper på stigningerne.